MV Locals – Anne Liedtke og Maria Decker

Sådan får man Strandhalle Binz og Schäferei Westphal med i netværket

Der er for eksempel historien om Strandhalle i Binz og den kendte kok Toni Münsterteicher, der – i stedet for at svare på henvendelserne – først reserverede et bord under dække for at teste, hvad de to laver der. Til sidst lød hans vurdering: “Det er faktisk ret fedt, det vil vi gerne være med til.” Eller historien om Schäferei Westphal, hvis ejer stillede et krav: Skaf os 20 hjælpere til vores fåreklipning, så er vi med. I sidste ende gik det også godt her. “Nogle ting skal man bare virkelig gøre sig fortjent til – dem kan man ikke købe for penge, kun med hjerteblod og charme”, siger Maria. 

På bordet serveres der Tafelspitz af Rügen-oksekød samt ost og grøntsager fra Naturhof Otto. “Alt, hvad vi serverer, kommer fra øen eller i det mindste fra regionen”, siger Maria. I alt er der nu omkring 25 regionale producenter, restauranter og landmænd fra øen Rügen med i netværket; alene i det forløbne år er der kommet fem nye gastronomiske partnere og nye partnere fra landbruget, såsom Zirkower Naturrind, til. Convivo – ledet af Josef Kloiber og Marion Stahl – var med fra starten, men også Altefähr og Strandhaus.

Og stadig flere producenter og restauratører ønsker at deltage – og samarbejder også indbyrdes. “FINC-stiftelsen producerer for eksempel mel, og den østrigske kok, der arbejder meget med mel og dej, køber nu mere fra stiftelsen. De netværker altså også indbyrdes – og dermed finder de regionale producenter endnu større vej ind i restauratørernes køkkener her på øen.”

Den mobile endagsrestaurant

På stranden holder et ægtepar fra Dresden netop inde på cykelstien; de har holdt ferie på øen i årevis, men har endnu ikke hørt noget om “Auf den Tisch”, siger de og kigger på det opstillede telt og klaverspilleren, der netop er ved at indlede en ny sang. Anne springer op og henter en flyer.

På parkeringspladsen står der i dag biler fra Hildesheim, Bielefeld og endda Hamborg. “Der er mange gæster, der næsten føler sig som lokale, fordi de har kommet til det samme sted i årevis — de sætter stor pris på øen og hører lige så meget til blandt vores gæster”, siger Maria. 

Også her opstår der nye forbindelser. En gang var der for eksempel et arrangement med fåreklipning hos fåreavler Westphal for at lære mere om arbejdet, dyrene og også øen. Desuden inviterer de to kvinder nogle gange producenterne med til middagene. Til Strandhaus-middagen var der for eksempel den fåreavler, der havde leveret lammene, og han fortalte, hvordan han omgås sine dyr. Nogle gange er det en god idé at tage på en rundvisning først, som det var tilfældet på Naturhof Otto. »Vi tager så at sige restauranten med ud til producenten, sætter det hele op der i en dag og laver mad på stedet«, forklarer Maria. For at finde de rigtige mennesker til netværket og ingredienser til menuen har de to spist sig hele vejen rundt på øen.

Først skal der slås græs på en mark

Men hvorfor passer »Auf den Tisch« til Rügen, men ikke til Amrum, Spiekeroog eller Usedom? Maria har boet her med sin familie i nogle år, og foruden hendes mand Damon og sønnen Otto hører for nylig også dachshunden Daisy med. Det, hun sætter mest pris på ved Rügen, er, at der er så meget plads til nye ting – og hvor meget øen har at byde på, både kulinarisk og landbrugsmæssigt.

“For mig handler det først og fremmest om at gøre stedet endnu mere livsværdigt.” For Anne er det vigtigt at udfylde et tomrum, der hidtil ofte er blevet overset på Rügen: “Næsten ingen ved, at man også kan spise rigtig godt her, og hvor stor den kulinariske mangfoldighed er.” Det gælder for øvrigt også de lokale, som ved arrangementerne nogle gange møder folk på øen, de aldrig har set før – selvom de også bor på Rügen. “Vi rammer åbenbart en nerve – at tilbyde noget, der ikke fandtes før, og dermed muliggøre et møde mellem mennesker, der ellers ikke ville have mødt hinanden. Det værdsættes lige så meget som den gode mad.” 

Og så handler det selvfølgelig også om de steder, der ligger bag. I år var de allerede midt i Granitz, ved stoppestedet Jagdschloss vom rasenden Roland, og så stod der en tavle midt i skoven, hvor der ellers ikke er noget omkring. “Sådanne afsidesliggende steder er vores favoritter”, siger Maria. Men nogle gange skal de også først skabes.

Mario Otto har for eksempel slået et ekstra stort rektangel i marken, så der overhovedet er plads til alle møblerne, og omkring det har han stillet store høballer op som afgrænsning. Er det ikke irriterende at skulle slæbe alle møblerne frem og tilbage hele tiden? Jo, indrømmer de begge. Men også i dag giver alle en hånd med, bygger bænkene, dekorationen og tager den tunge ildskål ned, når gæsterne for længst er forsvundet.