Hvis man vil sejle ud med fiskeren Uwe Dunkelmann på hans kutter, skal man stå tidligt op. De røde fiskerhytter lyser karakteristisk op, og mågernes skrig fuldender idyllen på denne efterårsmorgen. Vandet er stadig spejlglat. Indtil Uwe henter sine knaldorange fiskerbukser frem fra kabinen, klatrer ombord og flittigt læsser kasser ombord. Han håber på et godt fangst – selvom der bliver færre fisk for hvert år.
„Uschi“ er en klassisk fiskekutter. Den ti meter lange træbåd rasler højlydt, og et par måger på molen flagrer forskrækket væk. Så snart kutteren har forladt havnebassinet, bliver Østersøen straks mere urolig, bølgerne slår højere, og vinden suser om ørerne. „Det her ude, det er frihed for mig“, fortæller Uwe med en kop dampende kaffe i hånden. „Havet har så mange facetter. Nu om efteråret er det særligt vildt og smukt.“
To røde flag vajer på vandet: Her har Uwe i går sat et af sine net ud. Ved hjælp af en nethenter trækker han linerne ind – da nettet dukker op, spræller to strandkrabber i det. „Bifang“, forklarer Uwe og kaster dem med en behændig håndbevægelse tilbage i havet. På hjemturen har vi skrubber, makreller og et par sild i kasserne. Det er typiske efterårsfisk, for nu er vandtemperaturen i Østersøen allerede under 13 grader.
Den 290 meter lange havnemole i badebyen Boltenhagen kommer til syne. Og netop da bryder himlen op, og dagens første solstråler oplyser den lange sandstrand og det lavvandede klitlandskab i bugten, der er perfekt indrammet af stejle klipper. Man kan se spadserende på stranden. Mon de kommer til at spise Uwes friske skrubbe i dag? „Intet problem, dem kan man få i Fischereihof Kamerun”, fortæller Uwe. „Der læsser vi dem af nu. Bortset fra to. Dem giver jeg jer med.“