Blide klaverklange ved en af de utallige søer, en friluftsscene ved havnen med udsigt over Østersøens vidder eller klassiske koncerter i den storslåede slotspark – mellem maj og september byder Mecklenburg-Vorpommern på et bredt udvalg af kulturelle arrangementer, der sikrer underholdning på højeste niveau. Fra klassiske musikfestivaler over afslappede jazzkoncerter til spændende teaterforestillinger eller livlige festivaler – der er noget for enhver smag ved de udendørs arrangementer i Mecklenburg-Vorpommern. Ud over de fremragende kunstnere er det ikke mindst de spektakulære kulisser og usædvanlige spillesteder, der begejstrer publikum, præger stemningen ved begivenhederne og gør dem til en unik oplevelse.
Oplysninger om billetter, priser og de aktuelle datoer for arrangementerne finder I på arrangørernes hjemmesider.
Koncerter og musikfestivaler under åben himmel
Uanset om det er klassisk musik, verdensmusik eller jazz – den musikalske open-air-sommer mellem Østersøen og søområdet er farverig og afvekslende.
Klassiske musikfestivaler, orkesterværker og koncerter med solister finder sted med kendte slotte som kulisse eller lige ved havet. Blandt de mest kendte klassiske udendørsbegivenheder er Schlossfestspiele Schwerin, Naturklänge på halvøen Fischland-Darß-Zingst og Usedomer Musikfestival.
For jazzfans byder Ahrenshooper Jazzfest, Eldenaer Jazz Evenings eller „see more jazz“ i Rostock byder på udsøgt underholdning i den friske luft. Kendte bands og upcoming kunstnere optræder i forbindelse med arrangementerne. Det går mere i retning af rock på festivalen „Rostock rockt“. Elskere af elektronisk musik bør ikke gå glip af AirbeatOne i Neustadt-Glewe.




