Når man spadserer gennem Schwerin, indånder man historie. Byen er trods alt den ældste i det nuværende Mecklenburg-Vorpommern. Og den er en skønhed, præget af i alt tolv søer og rigeligt med kultur. Så meget, at UNESCO nikket bifaldende, da det gjaldt titlen som verdensarv. Indsatsen for den eftertragtede udmærkelse kommer fra indbyggerne i Schwerin. Deres by, lyder det generelt, hører helt klart også til blandt de store kulturelle højdepunkter på denne planet.
Når man står midt i byen, ved man, at de har ret. Alene Schwerin-slottet, der ligger malerisk på en ø i Schweriner-søen, er eventyrligt smukt. Det kan desuden se tilbage på en lang og begivenhedsrig historie. Oprindelsen går helt tilbage til det 10. århundrede, hvor der på dette sted stod en slavisk borg. I det 19. århundrede fik slottet sit nuværende neorenæssanceprægede udseende under storhertug Friedrich Franz II. Det fungerede som residens for de mecklenburgske hertuger og storhertuger og er et fremragende eksempel på datidens arkitektur og pragt.
Besøgende på Schweriner Slot kan opdage en lang række skatte og seværdigheder. De storslåede sale og gemakker er rigt udsmykkede og giver et indblik i adelsstandens liv og kultur i det 19. århundrede. Ikke mindst tronsalen er imponerende.
Men UNESCO-kulturarven består ikke kun af residensslottet. Der er også 36 andre bygninger, der absolut er et besøg værd, og som ikke sjældent får de besøgende til at udbryde et »wow«. Blandt dem findes klassiske seværdigheder i Schwerin som det statslige museum, hofteatret eller domkirken. Men der er også mindre kendte perler, såsom Demmlers bolig eller gymnasiet Fridericianum. Derudover hører også hofleverandørerne Uhle, Wöhler og Krefft med. Praktisk nok er de alle sammen stadig i drift i dag.
Hoffleverandører var specialiserede virksomheder og håndværkere, der leverede produkter og tjenesteydelser af enestående kvalitet direkte til det storhertugelige hof. Fra vinhandleren, der indkøbte de fineste vine fra hele Europa, over hofskrædderen, der syede klæderne, til juvelerer, snedkere og konditorer. For blot at nævne et par eksempler. I 1893 var der i alt 436 titelbærere, og ikke alle havde deres hjemsted direkte i Schwerin.
Vejen til at blive hofleverandør var på ingen måde let. Først måtte man gennem årene gøre sig bemærket ved konstant kvalitet og pålidelighed og derefter indgive en ansøgning. Kandidaterne blev som regel bedømt af medlemmer af hofstaben eller direkte af storhertugen personligt. Naturligvis lod hoffet sig også betale for denne udmærkelse. Stemplet kostede 300 mark. Modtageren fik derefter lov til at forsyne visitkort og forretningspapirer med våbenskjoldet eller pryde en butik med et certifikat. Allerede dengang var det en vellykket markedsføringsstrategi, for titlen som hofleverandør var lige så betydningsfuld og udtryksfuld som nutidens »Stiftung Warentest-mærke«.
Således opstod der omkring slottet i Schwerin et netværk af fagfolk og handlende, der ikke blot opfyldte hoffets behov, men også i høj grad prægede bylivetafgørende prægede bylivet.
I hjertet af Schwerins gamle bydel, kun få skridt fra slottet, ligger Café Prag. Bygningen på Schloßstraße, på hjørnet af Puschkinstraße, er en fryd for øjet med sin høje og karakteristiske trappegavl. I 1755 blev den daværende ejer, Johann Gottlob Hering, udnævnt til hofkonditor af hertug Christian Ludwig. Hans konditori med café i et barokt bindingsværkshus skiftede ejere flere gange, indtil Carl Friedrich Leopold Krefft i 1791 overtog konditoriet i Schwerin. I 1909 fik bygningen sit nuværende udseende gennem en ombygning på foranledning af Betty Krefft og efter tegninger af bygningsmester Ludwig Clewe. I 1936 solgte Carl Krefft huset, og det tilhørende café blev videreført af den daværende konditormester. Også stedets navne skiftede. Først siden 1959 har det tidligere konditori heddet Restaurant Café Prag.
På facaden er der et vægmaleri med motivet Karlsbroen og Hradschin i Prag, så navnet er let at forstå. Men også et vægmaleri af den gamle Krefft-bygning blev opdaget under restaureringsarbejdet efter genforeningen.
„Der måtte fjernes 13 lag maling for at blotlægge maleriet igen“, fortæller Thomas Hildebrandt, der i dag driver Café Prag. Thomas Hildebrandt ved udmærket godt, at han ikke kun sælger kaffe og kage, men også en oplevelse. „Hos os kan man opleve Schwerins historie på tæt hold!“ Derfor skal den historiske charme absolut bevares. „Tæppet er en del af historien. Ligesom den originale vægpaneling. Også de bløde lænestole bliver.” De gæster, der ikke kender til den lange historie, fornemmer, når de træder ind i Café Prag, at dette sted er noget særligt.
„Jeg er ikke så vild med kage“, siger Thomas Hildebrandt. Alligevel står der hver dag ti forskellige sorter i udstillingsvitrinen. Marzipankagen er den med den mest spændende historie. Til dem, der foretrækker noget lettere, kan mango-kærnemælkskagen anbefales. Ja, det giver virkelig lyst til at komme på besøg.
Hos den næste hofleverandør, Weinhaus Uhle, er charmen fra fortiden imponerende – det er trods alt Schwerins ældste forretning.
Mindst lige så imponerende som de mængder vin, der engang blev solgt her over disken. Butikken var så succesrig, at man var nødt til at leje eksternt lagerplads i Schwerin til op til 900.000 liter vin i tønder og en million flasker. Succesen begyndte i 1751, da hertug Christian Ludwig II tildelte Johann Georg Uhl privilegiet som »Frey-Wein-Schenker« og dermed gjorde ham til en del af hoffets leverandører.
I dag forener Weinhaus Uhle på mesterlig vis tradition og modernitet. Den stilfuldt renoverede bygning rummer en elegant gourmetrestaurant, der er vidt kendt for sit eksklusive køkken og sit udsøgte vinudvalg. Køkkenchefen og hans team skaber her kulinariske mesterværker, der forener regionale specialiteter med internationale indflydelser og venter på deres første Michelin-stjerne. Vinbistroen »George« imponerer med et omhyggeligt udvalgt vinkort og delikatesser til frokost og aftensmad.
De historiske lokaler er smukt renoveret. I stueetagen med træpaneler på væggene og et tøndehvælvet loft føres gæsten tilbage til en svunden tid. Dette indtryk overgås dog endnu mere på første sal i Rittersalen. Den repræsentative, kunstfærdige væg- og loftsudsmykning er velbevaret og utroligt imponerende i neorenæssancestil. De eksisterende blyindfattede vinduer er prydet med by- og familievåben. En sand fryd for øjet.
Hvis man har lyst, kan man også booke et ophold lige her. Huset er i mellemtiden også blevet et hotel på 4-stjernet superior-niveau, hvor man kan bo vidunderligt. Ægteparret Annika og Dirk Frymark driver huset, som nu også er en del af UNESCOs verdensarvsliste, med stor hjertevarme.
„Vores mål er at holde historien om Weinhaus Uhle levende og give gæsterne et autentisk indblik i Schwerins tradition,“ forklarer Annika Frymark. „I den forbindelse arbejder vi med stor passion på at videreudvikle vores gastronomiske tilbud (eller: løfte det til det højeste niveau) og opnå en Michelin-stjerne.“ Dirk Frymark tilføjer: „Kombinationen af tradition og innovation er vores opskrift på succes. Det er en stor ære for os at drive dette historiske hus og samtidig sætte moderne kulinariske standarder."
Allerede i det 19. århundrede var »vinengroshandlen« Wöhler hofleverandør til storhertugen. Dengang lå hovedvægten på Bordeaux-vine. Det var meget populært ved hoffet. „I dag har jeg kun én Bordeaux på vinkortet”, siger Nicole Menke-Borchers, der lagde sin bankkarriere på hylden for at hellige sig dette historiske sted. Og det uden nogen gastronomisk erfaring. Til gengæld med stor passion for „alt, hvad der er gammelt“.
Her er historien blevet bevaret, plejet og levet med stor kærlighed til hver eneste detalje. Der hersker en hyggelig, krum og gammeldags stemning i restauranten, som altid har været et samlingssted for indbyggerne i Schwerin, når der skal fejres vigtige begivenheder. På menukortet må rouladen under ingen omstændigheder mangle. For den har her, ligesom alt andet hos Wöhler, en tradition. „Jeg tog den engang af menukortet, og det udløste en revolution i Schwerin.“ For man kommer til Weinhaus Wöhler for at nyde gryderetter med et glas vin. I ro og mag.
Dog er betegnelsen „vinengroshandel“, der pryder husets facade med gyldne bogstaver, vildledende. I dag handler det mere om gastronomi og det moderne hotel. Handelen med vin er ret begrænset. Og også i vinkælderen er der kun 1.000 flasker tilbage. Når en vin er ved at løbe tør, bestilles der – helt i tråd med tiden – blot mere.
Gæsternes fokus ligger på den unikke atmosfære. For eksempel de storslåede kunstglasvinduer, hvis visdomsord stadig har betydning i dag. „Når man synger, drikker man øl, det roser jeg“ og de detaljerigt malede vægmalerier, der, kærligt restaureret, fortæller om en glorværdig fortid.
Weinhaus Wöhler blev grundlagt i 1819 og har gennem århundrederne faktisk ikke mistet noget af sin tiltrækningskraft.
„Vores opgave er at bevare traditionen og samtidig være åbne over for det nye“, forklarer Nicole Menke-Borchers, der leder forretningen med en smittende entusiasme. „Vi ønsker ikke blot at tilbyde vores kunder fremragende retter, men også at formidle et stykke kultur og historie. Derfor viser jeg gerne gæsterne rundt i lokalerne personligt. " Og en rundvisning er bestemt værd.
“Vi vil bringe mennesker sammen og forkæle dem. Og selvfølgelig vise dem et stykke af Schwerins historie. Vi er jo en del af kulturarven.“
Weinhaus Wöhler, Café Prag og Weinhaus Uhle har ikke blot det til fælles, at de var hofleverandører og i dag hører til UNESCO-komplekset; hos dem smelter fortid og nutid sammen i en enestående symbiose. I Schwerin bevares historien nemlig og holdes også levende. Det ved hele verden nu også, for hey! – Schwerin er nu på UNESCOs verdensarvsliste. Hjerteligt tillykke.
Alle dele af residenskomplekset finder I på siden om verdensarven i Schwerin.
Komplekset betragtes som et »unikket samlet kunstværk« inden for den 19. århundredes hofarkitektur – over 30 bygninger og haveanlæg afspejler her den sidste storhedstid inden for den europæiske slotskunst.
UNESCO’s Verdensarvskomité tildelte titlen den 27. juli 2024 på sit 46. møde i New Delhi.
Hjertet i byen er det eventyrlige slot i Schwerin. Derudover er der blandt andet Marstall, det statslige teater, slot- og borghaven, domkirken, museet, talrige palæer, ministerielle bygninger og boligbygninger – i alt 36-38 fredede bygninger rundt om Schweriner-søen.
Slottets museum er åbent hele året tirsdag–søndag (kl. 11–17/18). Offentlige rundvisninger starter hver weekend og på helligdage kl. 14.
Ja! Byrundvisningen »Schwerins skatte – Den gamle bydel, Burggarten og slottet“. I løbet af cirka to timer får I mulighed for at opleve de restaurerede bindingsværkshuse, Burggarten og slottet.
Absolut! Hvide Flåde sejler fra marts til midt i december, kun få skridt fra slottet, med regelmæssige og særlige sejlture på Schwerins søer – panoramaudsigt inkluderet.
Ud over Schwerin hører gamle bøgeskove i Jasmund-nationalparken på Rügen samt Serrahner-bøgeskovene i Müritz-nationalparken til UNESCOs verdensnaturarv – begge er et paradis for vandrere.
Den er en sjælden skønhed – den eneste rene barokkirke opført i mursten i regionen Westmecklenburg. Arkitektonisk set er den en slags »fætter« til Michel i Hamborg. De mecklenburgske hertugers gravkammer er et besøg værd. Kirken er åben hver dag og kan beses.
Neustädtische Palais fungerede som storhertugens midlertidige bolig under ombygningen af slottet og ligger i den historiske Puschkinstraße. Med sin stil, der er præget af fransk renæssance og barokke elementer, afspejler det arkitekterne Johann Joachim Busch og Hermann Willebrands håndskrift. Gennem århundrederne udviklede det sig fra en enkebolig til en storhertugelig residens og overgik i 1920 til statsejendom.
På en fremtrædende beliggenhed ved Schweriner See kan besøgende opleve en fremragende samling af nederlandsk malerkunst samt malerier fra det 16. til det 21. århundrede og kunsthåndværk og grafiske værker. Efter en omfattende modernisering fremstår Staatliches Museum Schwerin nu som et arkitektonisk og kulturelt højdepunkt i hjertet af byen.
Den storhertugelige ejendomsforvaltning i Schwerin, der blev opført fra 1883 til 1884 efter arkitekt Rudolf Zöllners tegninger, ligger på hjørnet af Schloßstraße og Ritterstraße. Oprindeligt blev bygningen brugt som hofmarskalkkontor, men fungerede også i en periode som sparekasse og blev i 1920 forbundet med Hotel du Nord. Det arkitektoniske højdepunkt udmærker sig ved en rustikeret sokkel, en udsmykket midterrisalit og et skiferbelagt fladt tag i barokstil. Indvendigt imponerer en pragtfuld sal med fladt hvælv og filigranagtige spidsbuer.
Det proverbiale højdepunkt blandt kirkerne i Mecklenburg-Schwerin: Schweriner Dom. Dette imponerende mesterværk i murstensgotisk stil er byen Schwerins ældste bygning, har med sine 117,5 m det højeste kirketårn i Mecklenburg-Schwerin og er delstatens eneste ægte katedral. Katedralen er åben hver dag. Den, der bestiger tårnets 220 trin, belønnes med en betagende udsigt over Schwerins sølandskab.
På Königsstraße, i dag Puschkinstraße, ligger over for Palais Brandenstein det repræsentative, tidligere storhertuglige ministerpalæ, hvis bagside vender ud mod en stort set bevaret gårdsplads.
Weinhaus Wöhler, der ligger midt i Schwerins gamle bydel og rummer et hotel, en restaurant og en vinforretning, er et historisk vartegn for Schwerin. I den historiske atmosfære i spisestuen eller i den indbydende sommerhave kan De glæde Dem til sæsonbaserede retter med frisklavet fisk, kød og vildt.
Det storhertugelige arsenal på den sydvestlige bred af Pfaffenteich i Schwerin, der blev opført mellem 1840 og 1844, er et imponerende eksempel på tudorgotik. I dag fungerer det som sæde for delstatens indenrigsministerium og forener den historiske arkitektur med en central beliggenhed ved vandet.
Restaurant & Café Prag i Schwerin minder med sin indretning, de høje lofter og de store vinduer om den gode wienerkaffehustradition og er ikke kun derfor et populært mødested for indbyggerne i Schwerin, politikere og journalister. Den historiske bygning kan se tilbage på en mere end 200 år lang historie som kaffehus i residensbyen.
Bygningskomplekset blev opført fra 1837 til 1842 efter tegninger af Georg Adolf Demmler som en ridehal med stalde og vognremiser samt tilstødende boliger til personalet. Det ligger på en halvø og er omgivet af et stort grønt område med træer og gangstier. I dag huser bygningen to ministerier
Jägerhof, der ligger malerisk anlagt omkring en træbevokset indre gård med udsigt til slottet, blev opført i 1855. Bygningerne stammer fra et anlæg, der allerede blev opført i det 18. århundrede og grænsede op til hertugens skov- og jagtområder, som lå kun få meter væk i nordvestlig retning. Alle tre bygninger i Jägerhof blev opført i massiv konstruktion med de for Willebrands bygninger fra denne periode typiske murstensbånd.
Kommandanthuset på den sydlige bred af Pfaffenteich i Schwerin er et elegant eksempel på klassicistisk arkitektur og fungerede som tjeneste- og bolig for kommandanten for Grenadiergarde-bataljonen. Det blev opført mellem 1836 og 1837 og er et udtryk for reformen og moderniseringen af det mecklenburgske militær under storhertug Paul Friedrich.
»Nordens Neuschwanstein«. Et fremragende eksempel på romantisk historisme i Europa. Imponerende tronapparatement. Med slottsmuseum, borg og slotspark. Orangeri.
Annastraße i Schwerin, der blev anlagt mellem 1862 og 1866, byder på en række villaer i nyrenæssancestil, der fungerede som boliger for adelsfamilier og velhavende borgere. De maleriske facader er inspireret af residensslottets formsprog og byder på rummelige indre gårde samt elegante vinterhaver.
Den nye artillerikaserne i Schwerin, der blev opført mellem 1898 og 1900, udgør det centrale element i det udvidede kaserneområde på Ostdorfer Berg. Officerskasinoet, der ligger lige over for residensslottet, udmærker sig ved sin markante arkitektur, der forener elementer fra det 16. århundrede med regionale referencer. I dag anvendes de renoverede bygninger som en del af delstatsbiblioteket og til administrative formål.
Det repræsentative gymnasium Fridericianum ved Pfaffenteich i Schwerin blev bestilt af Friedrich Franz II og opført af Hermann Willebrand i årene 1868–1870. Den elleveakslede, toetagers murstensbygning præger den østlige bred og forener i sin arkitektur historiske referencer og moderne elementer. I dag huser den universitetscampuset Medical School of Hamburg.
Officerskasinoet i Schwerin blev opført mellem 1897 og 1900 og ligger malerisk på Ostdorfer Berg, overfor Schwerin Slot og oven for den barokke græskaskade. Bygningen, der er et eksempel på nyrenæssancearkitektur, rummer en storslået officersmesse og er en del af det historiske kasernekompleks, som er bevaret den dag i dag. Efter omfattende renoveringsarbejder fungerer bygningen nu som virksomhedshovedkvarter.
Drivhuset og Kavaliershuset på den modsatte side i Schwerins slotspark udgør et imponerende arkitektonisk ensemble, der er designet af Peter Joseph Lenné og Georg Adolph Demmler. Beliggende i en vidtstrakt landskabspark fungerede de som sommerresidens og symboliserer storhertugfamiliens gæstfrihed.
Pfaffenteich i hjertet af Schwerin, omgivet af en bred promenade, strækker sig over 12 hektar og er omkranset af imponerende historiske bygningskomplekser. Som tidligere vandkilde til møllerne og byens nuværende vartegn byder søen på et harmonisk samspil mellem historie og rekreation.
Den tidligere storhertugelige sygehestestald blev opført omkring 1850 som en separat driftsbygning til den modstående Marstall, der blev færdiggjort i 1842. Ud over områderne til pleje af hestene rummede bygningen også boliger til dyrlægen og dyrepasserne. Arkitektonisk slutter den med sin enkle, senklassicistiske facade op til Marstall-bygningen.
Artillerikasernen i Schwerin, der blev opført mellem 1856 og 1861, afspejler stilen i middelalderlige fæstningsbygninger og er et markant eksempel på militærarkitektur fra det 19. århundrede. Dens fremtrædende beliggenhed på Ostorfer Berg og den arkitektoniske udformning understreger monarkiets politiske stabilitet i en tid præget af samfundsmæssige omvæltninger.
Schwerins hovedbanegård, der blev indviet i 1847 og er rig på historisk arkitektur, ligger nordvest for den gamle bydel og er et vigtigt trafikknudepunkt. Dens imponerende stationsbygning og de luksuriøse fyrsteværelser minder om dens kejserlige fortid. Efter omfattende renoveringer modtog den i 2008 udmærkelsen »Årets station«.
Restaurant i det historiske dampvaskeri, lige i nærheden af slottet, teatret og museet. Haveterrassen indbyder til en hyggelig stund. Frokostmenu på hverdage. Åben man–lør kl. 11–22, søndag fra kl. 10: brunch
Bolig- og forretningsbygningen, der blev opført af hofarkitekten Georg Adolph Demmler på den sydlige bred af Pfaffenteich i 1842, er et markant eksempel på borgerlig arkitektur i klassicistisk stil. Med sit voluminøse hjørnetårn og repræsentative bygningsmasse præger den bybilledet. Oprindeligt opført som Demmlers bolig, blev det senere ombygget flere gange og fungerer i dag som bolig- og forretningshus.
Den monumentale administrationsbygning ligger nordvest for den gamle bydel, lige ved Pfaffenteich. Bygningen blev opført i forbindelse med flytningen af den storhertugelige administration fra Ludwigslust til Schwerin i årene 1842–1845.
Weinhaus Uhle
Kollegiebygning I i Schwerin, der ligger tæt på slottet og vender ud mod Schloßstraße, blev opført på foranledning af Friedrich Franz I. Det klassicistiske kompleks med tre fløje imponerer med en terrasseret æresgård, en imponerende portal og et storslået trappehus. Materialer fra det tidligere franciskanerkloster blev muligvis genbrugt ved opførelsen. Den tilstødende Kollegiengebäude II, opført mellem 1890 og 1892 af Georg Daniel, er forbundet med en tredelt triumfbue. Den har en central indre gård, stuklofter og bevarede døråbninger. Begge bygninger er vigtige eksempler på klassicistisk arkitektur i Schwerin.
I forbindelse med udvidelsen og omlægningen af slotsparken i det 19. århundrede blev det nye »Hofgärtner-Etablissement« opført i 1856/57 efter arkitekten Hermann Willebrands tegninger. Bygningen fungerede som bolig og driftsbygning for hoffgartneren og lå derfor i umiddelbar nærhed af dette haveområde.
Det tidligere ministerhotel i Münzstraße, der oprindeligt blev opført som møntværksted, blev i 1828/29 ombygget i klassicistisk stil af Ludwig August Bartning. I 1855 fungerede det som bolig og embedsresidens for Mecklenburgs statsministre. I dag tilhører den repræsentative bygning med rustik facade Nordkirken.
St. Paulskirken regnes for et mønstereksempel på neogotisk arkitektur. Det er ikke kun dens beliggenhed på en bakke i Schwerins gamle bydel, der er bemærkelsesværdig, men også dens indre. Siden indvielsen i 1869 har den gennemgået stormfulde tider næsten uændret. Glasmalerier, sprosser og et imponerende Friese-orgel er ikke de eneste vidnesbyrd om 1800-tallets kirkearkitektur. Kirken er protestantisk. Besøg efter forudgående aftale.
Delstatsarkivet i Schwerin ved Burgsee, der blev opført i begyndelsen af det 20. århundrede, opbevarer det enestående dokument- og arkivmateriale fra Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin. Med en imponerende blanding af historisk stil og moderne byggeteknik regnes det for et af de mest betydningsfulde storhertugelige bygninger i Schwerin og er bevaret næsten uændret.
Det Gamle Palads ligger ved Den Gamle Have, på hjørnet af Schlossstraße, og er med sin østfacade vendt mod slottet. Det Gamle Palads, også kaldet Alexandrinenpalads eller Arveprinspalads, udgør på grund af sin anvendelse som hofbygning siden 1801 en vigtig del af residenskomplekset i Schwerin.
Det Mecklenburgske Statsteater i den smukke delstatshovedstaden Schwerin har meget at byde på: et talentfuldt skuespillerensemble, et alsidigt musikteater, Tysklands tredjeældste orkester, et internationalt balletensemble, det unge statsteater i Parchim og den traditionsrige Fritz-Reuter-Bühne – up Platt – samt som sæsonens højdepunkt hver sommer Schlossfestspiele Schwerin med et mangfoldigt program.
Det gamle hofgartnerhus blev opført til hofgartneren Christian Daniel Friedrich Klett. Han modtog grunden som en gave fra storhertugen. Det udgør en væsentlig del af det tidligere slotsparkanlæg med dets bevarede bygningsværker.
På storhertugens foranledning udarbejdede arkitekten Hermann Willebrand tegningerne til et linnedkammer. I 1878, efter nedrivningen af den tidligere bygning, blev dette suppleret med opførelsen af et »soveværelse«. Willebrand forenede de to bygningsdele gennem et ensartet design med en enkel, klassicistisk pudset facade.
