Jägerhof, der ligger malerisk anlagt omkring en træbevokset indre gård med udsigt til slottet, blev opført i 1855. Bygningerne stammer fra et anlæg, der allerede blev opført i det 18. århundrede og grænsede op til hertugens skov- og jagtområder, som lå kun få meter væk i nordvestlig retning. Alle tre bygninger i Jägerhof blev opført i massiv konstruktion med de for Willebrands bygninger fra denne periode typiske murstensbånd.
Den femdelte gård ligger mellem Burgsee og Ostorfer See ved foden af den nuværende Johannes-Stelling-Straße. I dag er det ikke længere muligt at nyde udsigten til det repræsentative, historisk velbevarede kompleks på samme måde som i midten af det 19. århundrede: En tværbygning, der senere er blevet indsat mellem hofjægernes boliger, spærrer for udsigten.
I 1852 gav hertug Friedrich Franz II hofarkitekten Hermann Willebrand i opdrag at opføre den nye Jägerhof inden for synsvidde af residensslottet. Fra 1854 til 1855 realiserede Willebrand et kompleks bestående af fire bygninger. Midt i dette anlagde han en central plads med en rundbue. Indgangen til Jägerhof lå mellem de to boliger, som var forbundet med hinanden via en mur og støbejernsporte. Dertil hørte de tidligere staldbygninger, som stadig i dag er velbevarede. I 1855 blev Jägerhof indviet, og i 1862 blev det udvidet med jagtskuret. Her blev de ting, der var nødvendige til jagten, opbevaret, og jagtnettene blev hængt op.
Om stilen
Ligesom hele anlægget er også beboelsesbygningerne på Jägerhof opført i røde mursten. Deres etager og vinduesgesimser er udsmykket med bånd af glaserede mursten, hvilket giver dem et rytmisk udtryk. Indgangene til husene ligger over for hinanden og betjenes fra midten. Figurudsmykningen på gavlerne af de fremspringende fløje – passende nok dyrehoveder – er skabt af billedhuggeren Heinrich Petters.
