Kommandanthuset på den sydlige bred af Pfaffenteich i Schwerin er et elegant eksempel på klassicistisk arkitektur og fungerede som tjeneste- og bolig for kommandanten for Grenadiergarde-bataljonen. Det blev opført mellem 1836 og 1837 og er et udtryk for reformen og moderniseringen af det mecklenburgske militær under storhertug Paul Friedrich.
På den sydlige bred af Pfaffenteich ligger det yderst repræsentative kommandanthus. Den tidligere tjeneste- og bolig for kommandanten for Grenadier-Garde-bataljonen imponerer med sin elegante, bevidste enkelhed. Allerede inden flytningen af residensen fra Ludwigslust til Schwerin havde storhertug Paul Friedrich sat flytningen og moderniseringen af det mecklenske militær som højeste prioritet.
Allerede som 10-årig trådte han ind i Grenadier-Garde-bataljonen i Ludwigslust og blev udnævnt til generalmajor i Mecklenburg-Schwerin, da han kun var 22 år gammel: arvedukken Paul Friedrich. Siden 1830 var han kommandant. Da han i 1837 overtog regentskabet som storhertug, fortsatte han med at prioritere en omfattende reform af det mecklenburgske militær højt. Gennem investeringer i uddannelse, udrustning og udstyr blev de mecklenburgske enheder moderniseret.
Med henblik på byens udvidelse bød forstæderne med Ostorfer Berg, Werderstraße og Reifferbahn de bedste forudsætninger: Som det første byggeprojekt i forbindelse med denne reform og modernisering opførtes kommandanthuset, der blev bygget af Georg Adolph Demmler fra 1836 til 1837.
I dag er der en butik i stueetagen, mens de øverste etager bruges som bolig- og erhvervslokaler.
Om stilen
Kommandanthuset blev opført som tjeneste- og boligbygning for kommandanten for den mecklenburgske brigade, generalmajor Hartwig von Elderhorst, som en pudset bindingsværkskonstruktion. Georg Adolph Demmler blev af storhertug Paul Friedrich betroet opførelsen.
Hovedfacaden, der vender mod nord, har ni akser. Stueetagen var allerede under opførelsen planlagt som butik, og der drives stadig en butik der i dag. De rundbuede åbninger blev genopført i forbindelse med renoveringen af huset.
Indgangene og vinduerne i sokkelzonen har rundbuer i facaderne på bindingsværksbygningen. Demmler udformede bygningen i overensstemmelse med den klassicistiske stil. Vindueshøjderne på beletagen og taget er på hver etage forholdsmæssigt kortere jo højere op man kommer. De bevarede dekorative gavle med stukpynte på beletagen vidner om den historiske funktion som kommandantbolig. I 1883 overgik komplekset til private hænder gennem en byttehandel.
Vinduerne på øverste etage er udformet som rektangulære vinduer med en lige vinduesoverdækning. De står med deres profilerede vindueskarme på en omløbende bæltegesims. Deres to tårne henviser til husets ejer, generalmajor Elderhorst. Vinduerne på 2. etage er lavere og uden vinduesudhæng. En konsolsimse afslutter facaden.
Tagudhænget på det flade tag var allerede blevet fjernet i slutningen af det 19. århundrede og erstattet af en balustrade.
