Artillerikasernen i Schwerin, der blev opført mellem 1856 og 1861, afspejler stilen i middelalderlige fæstningsbygninger og er et markant eksempel på militærarkitektur fra det 19. århundrede. Dens fremtrædende beliggenhed på Ostorfer Berg og den arkitektoniske udformning understreger monarkiets politiske stabilitet i en tid præget af samfundsmæssige omvæltninger.
Siden midten af det 17. århundrede har Schwerin været hovedkvarter for den mecklenburgske hær. Da man besluttede at flytte residensen for delstaten Mecklenburg fra Ludwigslust til Schwerin, blev også gardebataljonen stationeret i byen. Allerede i 1816 blev der fremsat krav om en kaserne, men gode ting tager tid. Først i 1856 blev byggeriet påbegyndt, og i 1861 stod kasernen endelig færdig.
I forbindelse med planlægningen af nybyggeri og udvidelse af residensen i Schwerin blev udbygningen af garnisonsområdet også et presserende mål. Monarkiets beskyttelse og militære suverænitet skulle være effektivt til stede i residensen gennem bygningsmæssige løsninger.
Symbolske synsakser mellem slottet, den gamle have og kasernelokaliteten var afgørende for valget af byggepladsen. Elementer fra middelalderen og renæssancen forenes i historismens typiske bygninger – inspireret af preussiske kaserner fra det 19. århundrede. Som et monumentalt kompleks med tre fløje og udadvendte repræsentationsfacader fremstod den nye kasernebygning imponerende over for byen. Repræsentative hjørnetårne og et treakslet fremspring i midten udgør den del af bygningen, der vender mod søen, og danner den afsluttende baggrund for slotsparken. På denne måde blev der taget højde for den samlede arkitektoniske komposition af residensanlæggene med direkte udsyn til henholdsvis fra slottet.
Den gamle artillerikaserne regnes for en af de større, planmæssigt opførte kaserner fra det 19. århundrede i Mecklenburg. Byggeriet blev ledet af militærarkitekten Ludwig Wachenhusen. I stueetagen var der plads til op til 100 heste, vogne og kanoner. Rummene i hjørnetårnene var forbeholdt officererne og deres familier som boliger. Køkken og spisesale, linnedlager, vaskerum, rullerum og sideværelser befandt sig i den hvælvede kælder. Tagrummet blev brugt som tørrerum og som sovesale under manøvrer.
Om stilen
Komplekset blev udformet i stil med middelalderlige fæstningsbygninger, nærmere bestemt en kasteelfæstning. Dette giver bygningskomplekset med sin beliggenhed på toppen af Ostorfer Berg en særlig visuel såvel som byplanmæssig betydning. Arkitektonisk er der en slående lighed med Arsenalet ved Pfaffenteich, der blev opført i årene 1840 til 1844.
De preussiske kuppellofter og de trinvis opbyggede brugsforløb inde i kasernen findes ellers kun i Görlitz-kasernen og arsenalet i Wien. I den henseende er artillerikasernen i Schwerin en af de sidste fuldstændigt bevarede bygninger af denne art.
