Det storhertugelige arsenal på den sydvestlige bred af Pfaffenteich i Schwerin, der blev opført mellem 1840 og 1844, er et imponerende eksempel på tudorgotik. I dag fungerer det som sæde for delstatens indenrigsministerium og forener den historiske arkitektur med en central beliggenhed ved vandet.
Det imponerende storhertuglige kompleks, Arsenalet, strækker sig langs den sydvestlige bred af Pfaffenteich. Det imponerende bygningsværk leder den slentrende besøgendes blik ud over vandet og fanger det. Georg Adolf Demmler havde udarbejdet tegningerne til Arsenalet. Disse blev fra 1840 til 1844 realiseret af arkitekterne Herrmann Willebrand og Gottlieb Ruge – nemlig som et våbenlager.
Storhertugens beslutning om at flytte sin residens fra Ludwigslust til Schwerin medførte også, at garnisonen fra Garderegimentet skulle flyttes tilbage. Derfor skulle den nye bygning både fungere som kaserne og våbenarsenal – en opgave, der blev overdraget til Demmler. Bygningen rummede alt, hvad der var nødvendigt af faciliteter til den militære administration, nemlig militærdomstolen, fængslet, rekrutteringskommissionen, undervisningslokaler, øvelsessale for menige, en kantine samt stalde.
Pfaffenteich, der hidtil havde ligget uden for byen, indgik nu som et byplanlægningsmæssigt motiv i planlægningen, idet der meget snart udviklede sig yderligere bebyggelse der i forlængelse af arsenalet. Dermed blev det nødvendigt at befæste den vestlige bred.
Storhertuglige forvaltningsbyggerier gav anledning til befæstningen af området og starten på den sceniske bebyggelse. Mod vest var den middelalderlige by i området omkring den historiske Pfaffenteich indtil da næsten ikke vokset.
Efter Første Verdenskrig blev politiet indkvarteret i Arsenalet. Efter afslutningen af Anden Verdenskrig fandt flygtninge her tilflugt indtil 1947. Distriktsforvaltningen i Schwerin benyttede det store forvaltningskompleks som sæde for folkepolitiet efter oprettelsen af DDR.
Om stilen
Arsenalets stil er Tudor-gotik, der er inspireret af den engelske sen gotik, som er typisk for historismens første årtier. De massive tårne på midterrisalitten og hjørnepavillonerne er forbundet med de elegante kanttårne gennem hele tagudhængets krenelering. Bygningen får sit borglignende præg gennem den gennemgående fugekvadrering af vægfladerne. Forfinet med en lys maling, der passer til tiden, fremstod det storhertugelige administrationskompleks som et repræsentativt, fornemt palæ ved vandet.
I løbet af den grundige renovering gik indtrykket af et repræsentativt, herskabeligt palæ ved vandet tabt. Arsenalet blev først brugt som våbenlager og efter Første Verdenskrig som politikaserne. Under Det Tredje Rige bar det navnet Adolf-Hitler-Kaserne. Fra 1945 til juli 1947 fungerede det som indkvartering for flygtninge. Derefter var bygningen sæde for distriktsmyndigheden for den tyske folkepoliti.
Siden 1990 har Arsenalet været sæde for delstatens indenrigsministerium.
