St. Paulskirken regnes for et mønstereksempel på neogotisk arkitektur. Det er ikke kun dens beliggenhed på en bakke i Schwerins gamle bydel, der er bemærkelsesværdig, men også dens indre. Siden indvielsen i 1869 har den gennemgået stormfulde tider næsten uændret. Glasmalerier, sprosser og et imponerende Friese-orgel er ikke de eneste vidnesbyrd om 1800-tallets kirkearkitektur. Kirken er protestantisk. Besøg efter forudgående aftale.
Beliggende på byens højeste punkt rager Paulskirkens tårn og tre småtårne op mod himlen. Langs Schlossstraße danner den på markant vis den grundlæggende synsakse mod Niklot-Hallen i slottets hovedtårn og mod St. Nikolai oven for Pfaffenteich. Dermed forbandt den magtcentret, slottet, med byens stadigt voksende bydele. Den neogotiske kirke fra 1869 fremstår næsten yndig. Det er derfor desto mere forbløffende, at intet har kunnet skade den siden indvielsen. Kirken har trodset begge verdenskrige og andre stormfulde tider – alle dele er originale.
Hendes glasvinduer, kirkebænkene, prædikestolen samt et mægtigt orgel af Friedrich Friese III er derfor stadig bevaret, som de var på tidspunktet for opførelsen. Orgelet imponerer med en kraftfuld, varm klang – præcis som kendere siger om alle Frieses instrumenter. Orgelet lyder gang på gang ved koncerter, for kirkemusiktraditionen er i Paulskirken blevet plejet lige så omhyggeligt som selve instrumentet siden indvielsen.
Men det er ikke kun orglet, der sprudler af kraft. Også kirkens fundament er usædvanligt massivt. Der er en simpel grund til dette: Paulskirken ligger lige ved jernbanesporene – de løber nærmest under den. Det fundament, den står på, er derfor dobbelt så stort som selve kirkebygningen. Ved opførelsen af kirken blev der i øvrigt anvendt de mest moderne metoder. Tagkonstruktionen er af stål, og murværket er af vejrbestandig klinker.
Et nyt klokkespil venter på at blive taget i brug
I den nærmeste fremtid skal der foretages en ombygning: Stålklokkerne i Paulskirkens tårn skal fjernes, da den største allerede er defekt og ikke længere ringes regelmæssigt. Det er dejligt, at menigheden i Neheim ved Arnsberg har skænket fem klokker. Deres Paulskirke er blevet afviklet, og derfor skal deres bronzeklokker nu lyde i Schwerin. Deres toner vil så markere begyndelsen på sangen »Herrgott, Dich loben wir. Herre, vi takker dig.“ De nye klokker vejer tilsammen mere end 35 centner. Den største vejer omkring tolv centner og har en diameter på mere end en meter. Inden de nye bronzeklokker kan ringe, skal der stadig udføres nogle forberedende arbejder. Der skal penge til for at tilpasse klokkehuset. Derfor må indbyggerne i Schwerin og turisterne endnu væbne sig med tålmodighed.
Indtil da kan man beundre de forærede klokker i Paulskirken. Der er de opstillet – et besøg er bestemt værd.
Om stilen
Den smukke bygning er baseret på Eisenacher-regulativet. Det er et katalog over forskrifter, der fra 1861 sikrede en standardiseret opførelse af protestantiske kirker. Formanden for Schwerins øverste kirkeråd, Theodor Kliefoth, havde spillet en afgørende rolle i dette arbejde. I den tekniske udførelse af Paulskirken anvendte man moderne materialer som jern, beton og asfalt. Pengene til kirkebyggeriet stammede hovedsageligt fra storhertugens skattekiste. En fjerdedel af byggesummen kom fra en privat fond og var bestemt til kirkens tårn. Dengang var indgangen på kirkens sydside forbeholdt storhertugen og hans familie. Herfra kunne han nemt nå den pragtfuldt udformede herskertribune. Her står den pragtfulde baldakin på korets sydside.
Den, der i dag ser sig omkring inde i Paulskirken, vil kunne beundre prædikestolen og dens kunstfærdige udskæringer i gotisk stil. Her kan man genkende de fire evangelister samt Moses og Paulus. Altertavlen består af tre dele og skildrer frelseshistorien: Guds inkarnation i Jesu fødsel, hans død på korset og opstandelsen. Dermed skabes der en forbindelse til de tre centrale begivenheder i kirkeåret: jul, langfredag og påske.
Kirkens vinduer, der er tegnet af den Düsseldorf-baserede historiemaler Gustav Stever og udført af Ernst Gillmeister, er lige så imponerende. De afspejler programmet fra Oberkirchenrat Kliefoth – blandt andet med den dengang selvfølgelige skildring af Luther foran rigsdagen i Worms. Også Pribislaw, søn af Niklot, der lod sig døbe og fra 1170 var den første kristne repræsentant for Obotrit-huset, er afbildet.
