Bolig- og forretningsbygningen, der blev opført af hofarkitekten Georg Adolph Demmler på den sydlige bred af Pfaffenteich i 1842, er et markant eksempel på borgerlig arkitektur i klassicistisk stil. Med sit voluminøse hjørnetårn og repræsentative bygningsmasse præger den bybilledet. Oprindeligt opført som Demmlers bolig, blev det senere ombygget flere gange og fungerer i dag som bolig- og forretningshus.
På den sydlige bred af Pfaffenteich springer hjørnebygningen ved Mecklenburgstraße, der møder Arsenalstraße, i øjnene: En erhvervsbygning med lejligheder og tårnlignende tagformer præger området og giver det samtidig nyt liv. Her boede engang hofarkitekten Georg Adolph Demmler.
Da den sydlige og vestlige bred ved Pfaffenteich i 1840 blev bebygget, og dermed den gamle bydel udvidet til de tilstødende områder, skænkede storhertug Paul Friedrich sin hofarkitekt Georg Adolph Demmler en grund ved søen. Denne gave var en særlig anerkendelse for de tjenester, som arkitekten havde ydet hoffet. Demmler, der samtidig var betroet den store byggeplads ved Arsenalet, færdiggjorde sin bolig, der også var planlagt som forretningshus, i 1842.
Om stilen
Hofbaurat Georg Adolph Demmlers bolig blev opført på en byplanmæssigt fremtrædende beliggenhed på den sydlige bred af Pfaffenteich som led i udvidelsen af residensbyen. Med hensyn til den nye bygnings fremtrædende beliggenhed og dens synlighed på lang afstand havde Demmler udformet en repræsentativ bygning, der især med sit voluminøse hjørnetårn udgør et markant blikfang. Demmlers historiserende klassicistiske formsprog fandt også genklang i hans bolig. Den betydelige mangfoldighed og placering af de forskellige formelementer kendetegner bygningen som en repræsentativ borgerlig villa.
Den pudsede toetagers bindingsværkskonstruktion blev opført i L-form. Som ved mange bygninger i Schwerins residenskompleks blev der bygget på pæle. Interiøret befinder sig stadig i den oprindelige tilstand fra ombygningsfasen i 1857. Også grundplanens udformning er forblevet uændret. De historiske døre er ligeledes bevaret. Trappeopgangen og den støbejernstrappe med de kunstfærdigt udsmykkede gelænderstænger stammer også fra ombygningsperioden.
