Den er en sjælden skønhed – den eneste rene barokkirke opført i mursten i regionen Westmecklenburg. Arkitektonisk set er den en slags »fætter« til Michel i Hamborg. De mecklenburgske hertugers gravkammer er et besøg værd. Kirken er åben hver dag og kan beses.
Der var travlhed foran og omkring den nuværende Schelfkirke: Dokumenter og overleveringer tyder på, at den havde flere forbygninger. Allerede i 1217 findes der et første vidnesbyrd om en kirke på Schelfe. Også ni år senere berettes der om grundlæggelsen af en kirke – denne kunne være blevet opført mellem 1230 og 1250. Men dermed er historien langt fra slut.
En bygningsundersøgelse tyder på, at den senromanske kirke mellem 1300 og 1320 blev ombygget til en gotisk langkirke. Om de følgende ca. 300 år kan der imidlertid ikke findes noget – derfor: tidsspring:
Sankt Nikolai-kirken blev i det 17. århundrede drevet som en filialkirke til domkirken. I denne periode skete der en del. Først fik kirken et nyt tårn, som allerede kort tid efter igen måtte repareres. En storm havde løsnet dele af klokketårnet, som var styrtet ned på kirkens tag. Også det blev repareret. Men det var ikke det hele: I 1670 blev en revnet klokke udskiftet. Kirkens tag og tårn trængte endnu en gang til renovering – der måtte skaffes indsamlingsmidler. Hertug Christian Ludwig I beordrede en indsamling til dette formål.
Tårnet på Schelfkirken var ikke skæbnegunstigt stillet og skulle endnu flere gange give menigheden hovedbrud. I 1703, kort før jul, rasede en orkan over Schwerin. Tårnspidsen styrtede ned på kirken og beskadigede den alvorligt.
Udviklingen af Schelfe medførte forandringer omkring kirken
Hertug Friedrich Wilhelm udstedte en bekendtgørelse om at udbygge Schelfe til en by og i den forbindelse renovere kirken. Sagt – gjort. Grundstensnedlæggelsen blev fastsat til den 15. maj 1708, hans yngre bror Christian Ludwigs 25-års fødselsdag. Ingeniørkaptajn Jacob Reutz havde udarbejdet tegningerne til den nye St. Nikolai-kirke, men ikke alt blev realiseret: Netop da råbyggeriet var færdigt, døde han nemlig. Efterfølgeren Leonhard Christoph Sturm gennemførte en helt anden indretning. I 1713 fulgte kirkens indvielse. Dette var også begyndelsen på dens rolle som gravsted for hertugerne af Mecklenburg-Schwerin. Opdragsgiveren, hertug Friedrich Wilhelm, nåede ikke at opleve dette. Han døde omkring to måneder forinden og blev til sidst begravet i en gravkrypt under alteret.
Under Anden Verdenskrig ofrede Schelfkirken to bronzeklokker og kobbertaget
Det forblev fortsat turbulent: Efter år med vedvarende tilbagegang som filialkirke under domkirken fik St. Nikolai den 14. august 1754 ved en erklæring fra hertug Christian Ludwig II sin egen præste- og menighedsforfatning. De måtte nu selvstændigt afholde de kirkelige sakramenter. De modtog midler fra hertugens kasse.
I 1858 fik den afdøde Jacob Reutz endelig ret: Leonhard Christoph Sturms indretning blev fjernet fra kirken, og nu blev alt alligevel indrettet efter de oprindelige planer. Friedrich Friese byggede orglet.
Især Anden Verdenskrig krævede sit offer i Schelfkirken: To af de tre bronzeklokker samt kobbertaget blev smeltet om. Først i årene 1959 til 1990 fik kirken nye klokker, dog af jern i stedet for bronze. I denne periode blev det indre malet på ny, og kirkens facade blev renoveret.
Om stilen
I 1853 gav storhertug Friedrich Franz II landarkitekt Voss og arkitekt Krüger til opgave at forny kirkens indretning. Altermaleriet og døbefonten blev udført af Gaston Lenthe, mens snedker- og billedhuggerarbejdet på den storhertugelige fyrsteloge blev udført af snedkermester Möhrer og billedhugger Scholinus, og vinduerne blev udført i grisaille af Ernst Gillmeister. Arkivar Georg Friedrich Lisch omorganiserede begravelserne i krypten. En mindeplade i kirkens kor opregnede nu alle medlemmer af huset Mecklenburg-Schwerin, der var begravet i krypten. I denne nygotiske indretning af kirken iscenesætter Friedrich Franz II mindet om sine forfædre i huset Mecklenburg på ny. Han selv er repræsenteret i det kronede fyrstelige våbenskjold på den kunstfærdigt udformede herskerpiedestal. Denne er anbragt under orglet på kirkens vestside og er tilgængelig via tårnet.
Indtil i dag har Schelfkirken udviklet sig mærkbart. Et vidnesbyrd om den moderne tid er en gasvarme. Et udestående problem er derimod tårnets skæbne: Også i 1995 blev det ramt af stormskader, så spidsen måtte dækkes på ny. Desuden er der kommet to nye bronzeklokker – de jernklokker, der erstattede de gamle, var endeligt slidte og blev erstattet af mere holdbare efterfølgere. Efter 1983 og 1990 blev de stærkt beskadigede vinduer fornyet med antikglas i tråd med den oprindelige ruder.
