Lokale personligheder på Fischland-Darß-Zingst

Manden kigger ud over vandet. I alle henseender. Som havnefoged i Barth’s sports-, søfarts- og erhvervshavn er den 52-årige ansvarlig for, »at alt kører». Han tager sig af anløbsbroer og kajkanter, fjerner årsagen til oliepletter i havnevandet, tildeler liggepladser og er til stede ved næsten alle anløbsmanøvrer. Tolv hektar vandoverflade hører til havnen i Barth, så der er en del at se til. Wenkes skrivebord står på første sal i styrehuset ved havnen, en moderne, skibslignende trækonstruktion med glaspartier hele vejen rundt for optimal udsigt. Herfra overskuer havnefogeden sit rige som fra en skibsbro. Men han foretrækker at være ude på farten, hvor han takket være sin T-shirt med påskriften »havnefoged« bliver genkendt af alle og gerne også bliver tiltalt. Det glæder Wenke, for han sætter særlig pris på, at han i sit job altid møder nye mennesker, „turister fra Berlin, fra Sachsen, og nogle gange også fra Sverige“. Hans tjenestebil? En 42-PS arbejdsbåd ved navn "Molly“. Det betyder dog ikke, at han straks skifter til fast grund i sin fritid. Der sejler han nemlig rundt med sin egen sejlbåd – helst gennem de vestlige vandlandskaber i Fischland-Darß-Zingst, for eksempel Bodstedter Bodden. Derfra kigger han også gerne ud over landskabet. »Naturen er sjælen i Fischland-Darß-Zingst», siger den statelige mand med de strålende blå øjne. »Fra vandet er den særligt smuk.»

Maditas liv læser sig som en fantastisk ungdomsroman. Forslag til titel: »The Beach«. For handlingen udspiller sig nemlig i badebyen Zingst – og der især på den 15 kilometer lange sandstrand. Den tolvårige pige og hendes ti-mand store »bølgebryderbande» er derude i al slags vejr (når de ikke lige er på jagt efter et nyt bandehovedkvarter, men det er en anden historie). På stranden er der jo også utallige muligheder efter skole og i ferierne. Man kan stå på SUP eller bade og i efteråret flyve med drage, man kan splejse en ands brækkede vinge eller galopere med sin egen pony »Scotty« galopere hen over stranden, »helst mod solnedgangen«, siger Madita med strålende øjne. Fordi hun er så meget ude, kender hun ”næsten alt” til Zingst og ved også, hvordan man bedst fordriver tiden, når vejret er dårligt: Så fotograferer hun hjortene, der forlader skoven og kommer helt tæt på hendes forældres hus, “især når vores blommer er modne“, griner Madita. Men også de overdimensionerede solbriller, der står som en skulptur midt i sandet, egner sig perfekt til aktiviteter i al slags vejr. Sammen med sine veninder prøver Madita dristige gymnastikøvelser på dem – og sætter sig dygtigt i scene under »fotoshootings». Life is a beach? I badebyen Zingst i hvert fald!

Hvordan oplever man Ahrenshoop som jazzmusiker? Lutz Gerlach, der for mange år siden flyttede fra Prenzlauer Berg i Berlin til landsbyen mellem Østersøen og Bodden, behøver ikke tænke længe over det: gennem naturen. Og gennem kunsten. "I 125 år har Ahrenshoop været præget af kunstnere og individualister. Det er det, der udgør stedets magi. Her hersker der en helt særlig, kulturel ferieatmosfære. Mange kulturelle begivenheder fylder byen med liv og atmosfære.“ Den 60-årige musiker bidrager i mellemtiden selv en del til dette. Han er kunstnerisk leder af koncertserien »Naturklänge«, der med sine koncerter på forskellige steder i regionen – ved havet, i parker og haver – hylder den særlige forbindelse mellem natur og musik. Også i sine egne kompositioner lader han sig inspirere af den lokale natur. Han har endda allerede indspillet havets lyde. „Det lyder anderledes hver dag“, fortæller han begejstret. "Bølgerne i Østersøen, træernes susen, frøerne ved Bodden – det vil jeg oversætte til lyd", siger Gerlach. Tidligere spillede han funk, soul og jazz, men siden han flyttede til Ahrenshoop – i et hus med et havehegn af metalnoder, der sammen danner en melodi – er hans musik blevet mere afdæmpet og gennemsigtig, fortæller han. „På en eller anden måde mere kammermusikalsk“. "Musica Mare" er måske det smukkeste eksempel på Lutz Gerlachs musikalske skaben ved Østersøen. Undertekst: "Om bølgernes klang."

Frank Bremers yndlingssted er på ryggen af en hest. Derfor opfyldte den i Stralsund fødte mand, der har arbejdet i Hamborg i 25 år, for et år siden sin livslange drøm i badebyen Dierhagen ved Østersøen og åbnede ferieanlægget "Frei wie der Wind". Den otte hektar store ejendom ligger midt i det grønne, kun få skridt fra stranden. Der hører en stor ridehal til, en rideskole, en stald med elleve heste, som gæsterne også kan ride på, samt en restaurant og indkvartering med al tænkelig komfort i hytter og glamping-telte. Bortset fra teltene er alt holdt i et elegant, rustikt murstens- og bindingsværkslook. På den store ejendom er der masser at lave for den høje iværksætter, men han tager sig altid tid til en ridetur med sin 14-årige sorte hest Aragon. Om sommeren gerne tidligt om morgenen, for eksempel over Bodden-engene. Om efteråret rider Bremer derimod roligt langs stranden ved solnedgang, tæt på bølgeslaget. "At sidde deroppe i sadlen, mærke vidden og se horisonten, når solen går ned bag den – det er så smukt, at man slet ikke kan beskrive det", siger han. "Fischland-Darß-Zingst er simpelthen ideelt til ridning. Endeløse enge og skove, ingen forhindringer og næsten ingen forstyrrende veje." Al jordens lykke, kort sagt!