Lorenz Wegner-Repke tilbringer det meste af sin tid på vandet. Det er ikke så mærkeligt, for han er jo havnefoged i Rerik, arbejder på sejlskolen, er lige nu ved at lære at wingfoile og bor på en båd ved navn Helga. Et besøg med sejlet hejst
»Klar til at vende?«, råber Lorenz Wegner-Repke. »Klar!«, svarer den elev, der i dag er om bord og netop er i gang med sin allerførste sejltime. “Ja!”, siger den anden elev også. Lorenz indleder vendingen, og sejlet skifter side. Det lykkedes! I betragtning af at de to i dag tager deres første sejltime, klarer de sig rigtig godt, siger Lorenz. Og han må jo vide det: Som sejlinstruktør tilbyder han trods alt sejlkurser hele sommeren for Reriker Seglerverein. Det omfatter teoritimer i foreningens nærliggende bygning. Derefter går turen de knap 30 meter over til havnen. Skoene af, mobiltelefonen i beskyttelsesetuiet, otte knob i rebet, redningsvesten på og så af sted ud i båden på Salzhaff.
Efter en uge har man lært, hvad man har brug for til en sejltur. Alle kan være med, siger Lorenz. “Så længe man kan svømme og er nogenlunde i god fysisk form, kan man også sejle.” Hans yngste gæst var kun fem år gammel, hans ældste medsejler var i 70’erne. “Forholdene for vores sejlkurser her er optimale: Vi har god vind, og vandet er meget lavt. Det betyder, at det er ret varmt.” En skarv spreder vingerne, mågerne skriger højt, mens de tre gennemfører deres sejltur.
Mand over bord
Spørgsmål får ikke Lorenz til at miste fatningen; han forbliver rolig og forklarer, hvilken bøje man bedst sejler mod, hvordan man finder et mål i det fjerne, hvad forskellen er mellem luv og læ, og hvor vandet er særligt lavt. Han giver straks tillid til dem, der er nye ombord og begejstrede for sejlsport: Alle får straks tildelt opgaver og ansvar. Altid med en hastighed på to til tre knob, altså fem kilometer i timen. Hvor ofte falder der nogen over bord på sådanne ture? Lorenz anslår: én gang om året. I dag siger man dog ikke længere »mand over bord«, men »menneske over bord«. »Det øver vi lige nu!«, siger Lorenz. En bøje flyver ud af båden og ned i vandet – og er ti minutter senere bjærget igen.
Lorenz’ liv har altid haft med vand at gøre. “I Rerik melder man sig som lille dreng enten ind i fodboldklubben eller sejlklubben. For mig og mine søskende var det hurtigt afgjort.” De deltog i regattaer, dyrkede sejlsport som konkurrencesport og havde hele tiden med vand at gøre. I sejlklubben kunne de låne både, og klubben gjorde meget muligt. “Som dreng var jeg i Spanien til et europamesterskab. Og nu har vi også mange folk med ekspertise, der hjælper mig med min båd.” Lorenz kan i dag ikke længere forestille sig at bo i en storby uden vand. Han sætter stor pris på denne særlige landsbyidyl, som Rerik også har.
På tur med båden Helga på Salzhaff
Han tilbringer omkring otte måneder om året i Rerik, hvor han arbejder i sejlklubben som sejlinstruktør, men også som havnefoged. Den kasket, han bærer, findes kun i ét eksemplar, fordi der kun er ét sådant job her i Rerik: Der står »havnefoged« på den. Som barn anede han slet ikke, at sådan noget overhovedet fandtes. Det har ændret sig i mellemtiden: Siden 2023 har han udøvet jobbet. Hans dag ser sådan ud: Først går han en runde langs anløbsbroerne og tjekker, om der er kommet sejlere om natten, som har spørgsmål eller skal betale. Derefter underviser han i sejlskolen. Derefter drikker han en kop kaffe med gæsterne ved vandet. Om aftenen tager han sin sidste runde langs anløbsbroen for at se, hvem der er ankommet i løbet af dagen, eller om der er nogen, der har brug for hjælp. Der er i alt 115 bådpladser.
Inden han tog dette job, studerede han kemi i Rostock, men fandt det “varigt uegnet”, derefter en uddannelse som planteskolegartner, som han ligeledes fandt “varigt uegnet”. Med jobbet som havnefoged er det anderledes. Ti meter i luftlinje fra havnefogedkontoret ligger hans egen båd fra 1979, hvor han også bor. Den hedder Helga. Der ligger et par stykker tøj på bænken, der er kahytter til at sove i, og der står en kikkert på en kommode. Hvad er irriterende? At der ikke er noget brusebad og ingen vaskemaskine, men det har foreningen fundet løsninger på. At han ikke skal betale husleje, gør det muligt for ham at rejse om vinteren. I de seneste år er han rejst til Ecuador, Indonesien, Sri Lanka og Sydafrika, hvor han dyrker sin passion, surfing. Sådan lever han frihed og hjemlighed og vender altid gerne tilbage.
Kanelcrêpes på Ocean Blue, efterfulgt af wingfoiling
Officielt er havnen i Rerik åben fra 1. april til 1. november. I denne periode er han under alle omstændigheder til stede, og som regel også en måned før og efter. For der er mange opgaver, der skal udføres, så livet her kan fortsætte. “Som forening reparerer vi for eksempel anløbsbroerne, eller vi har for nylig sat en gravemaskine i stand, så vi kan uddybe havnen.” Spørger man Lorenz om de bedste steder i Mecklenburg-Vorpommern, svarer han straks: “Nummer 1 er selvfølgelig Rerik.” Men han kan også godt lide Rostock og Wismar, og han nævner også Kühlungsborn og Nienhagen. Mange af disse steder kan man sejle til på dagsture, selvom man som havnefoged ikke har så meget tid. I Rerik trives han dog ikke kun så godt, fordi han er vokset op her, men også på grund af menneskene og stederne.
Ovre ved surfskolen Oceanblue Watersports kender han de to, der i dag tager sig af gæsterne og underviser i surfing. På træpallerne drikker gæsterne Aperol Spritz og kigger ud over bugten, mens en af Lorenz’ venner laver en crêpe med kanel og sukker. Lorenz tager sin våddragt på, griber sit bræt og går i vandet ved molen. Lige nu lærer han sig selv at wingfoile. Når han ikke er på vandet, anbefaler han caféen Sauer & Saftig. Ejeren satser især på surdej og bager brødene selv. Under dagens besøg har hun sit få uger gamle spædbarn i en bæresele og serverer alligevel cappuccino. Hun er stolt af, at hendes café tidligere er blevet kåret som det bedste bageri i amtet.
Ved Kalles Beachbar med fødderne i sandet
Tilbage på vandet. Sejlturen med sin egen båd varer cirka en time, Lorenz kigger på bølgerne, tjekker, hvor farvandet er, og drejer rattet, så han altid sejler mellem den røde og den grønne bøje. Overfor passerer en anden båd; Lorenz løfter hånden for at hilse. Om lidt går turen tilbage; han vil hen til Kalle, en bar på stranden. Der spiller der altid livemusik om sommeren, og der inviteres gode folk, forklarer Lorenz med fødderne i sandet. Spørger man ham om det bedste citat, der kan anvendes både på sejlads og livet, siger Lorenz: “Hos os i sejlskolen står der med store bogstaver: ‘Du kan ikke påvirke vinden, men du kan sætte dine sejl anderledes.’ Jeg tror, at det i sidste ende også gælder i livet! Man kan ikke påvirke, hvad der sker – men man kan tilpasse sig.”
1 resultater
- Læs mere: »Oceanblue Vandsport«
Oceanblue Vandsport
- Am Parkplatz, 18230 Rerik
Din glæde er vores største belønning! Hurtige fremskridt med kitesurfing takket være individuel vejledning.
