Kirken i Eixen er en landsbykirke fra det 13. århundrede i den forpommerske kommune Eixen. Kirken er opført af marksten.
Kirken er sandsynligvis indviet til Sankt Georg. Efter at have været lukket af statiske årsager blev den i 1992/93 fuldstændig saneret og renoveret. Mange mennesker, institutioner og virksomheder fra nær og fjern bidrog til dette. I 1248 blev Eixen (navnet stammer fra ridderen Heinrich de Ecse, der bosatte sig her sammen med flere bønder i begyndelsen af det 12. århundrede) overdraget til biskoppen af Schwerin, men forblev pommerisk territorium. I denne overgangsperiode fra romansk til gotisk stil blev kirken også opført af marksten og mursten. Udefra er det bemærkelsesværdigt, ud over det regelmæssige murværk, at der er en dekorativ gavl på østsiden. På nordsiden findes en tilbygning med et sakristi med kuppelhvælv. Også inde i kirken var der planlagt et hvælv. Dette vidner de spidsbuer om, hvis udløbende formsten er udformet som hoveder.
Den middelalderlige udsmykning af kirken er i vid udstrækning blevet bragt frem i lyset igen. Udsmykningen af vinduesgrupperne, skjoldbuerne, loftsflisen og indvielseskorsene stammer fra det 13. århundrede, mens to figurer på østsiden (til venstre Sankt Kristoffer, til højre en helgen) og våbenskjoldet på nordsiden stammer fra begyndelsen af det 14. århundrede. Af kirkens udsmykning fortjener først og fremmest det sen gotiske alterkapel (nu på kirkens sydside) opmærksomhed. Dette fløjalter med helgenfigurer, Jomfru Marias kroning og Sankt Georg på forsiden samt tavlebilleder på bagsiden var kirkens hovedalter og blev formodentlig udskåret i Lübeck omkring 1530. Foran indgangen til kirkegården findes gamle gravmæler fra årene 1742–1801. Kirkegården med den genopførte markstensmur danner en smuk ramme om kirken.
