Dr. med. Barbara Hortian: Ja. I de seneste år har søvnforskere i talrige undersøgelser påvist, at hjernen, psyken og hele organismen regenererer sig under søvnen. Under søvnen slukker kroppen og hjernen på ingen måde helt, men der foregår en yderst kompleks proces. I løbet af natten gennemgår mennesket fire til fem sådanne søvncyklusser, der hver varer ca. 90 minutter. Den første fase med let søvn efterfølges af en dyb søvnfase. Denne efterfølges af endnu en let søvnfase med drømmeoplevelser, som vi kalder REM-søvn. Især under dyb søvn og REM-søvn finder der en fysisk, mental og psykisk regenerering sted.
Hvad sker der under de forskellige søvnfaser?
Dr. med. Barbara Hortian: Under dyb søvn nedbringer organismen sit søvnbehov og udskiller en lang række hormoner (især kendt: væksthormonet), som er uundværlige for cellefornyelse og immunsystemet. Hele organismen regenereres i den forbindelse. REM-søvnfasen ordner og bearbejder informationer og egne følelser fra den foregående dag, så det uvæsentlige glemmes, og det væsentlige lagres i hukommelsen. Dermed har REM-søvnen stor betydning for den psykiske stabilitet.
Hvorfor bliver vi trætte?
Dr. med. Barbara Hortian: Ligesom mange andre processer, der foregår i kroppen, styres også denne rytme af bestemte hormoner. Om aftenen og om natten producerer vores krop i hjernens pinealkirtel (epifysen) »søvnhormonet« melatonin – dog kun i mørke. Takket være dette hormon bliver vi trætte og falder afslappet i søvn. Desuden får udskillelsen af melatonin kropstemperaturen, pulsfrekvensen og åndedrætsfrekvensen til at falde. Også vores »indre ur« hænger tæt sammen med dette: Der, hvor synsnerverne krydser hinanden bag panden, befinder sig den såkaldte nucleus suprachiasmaticus, et nerveknudepunkt, der styrer den naturlige søvn-vågen-rytme i overensstemmelse med lysindfaldet. Når nethinden registrerer, at det bliver lyst igen, stopper melatoninproduktionen, og vi vågner op.
Så er det altså op til hver enkelt selv at sove godt?
Dr. med. Barbara Hortian: Selvfølgelig findes der søvnforstyrrelser med dybere årsager. Men grundlæggende er det sådan, at selvdisciplin er en forudsætning for en sund søvn. Skal man for eksempel virkelig sidde foran computeren sent ud på natten? Har man brug for at være tilgængelig døgnet rundt via sin smartphone eller have fjernsynet tændt i soveværelset? Spørgsmål som disse bør alle stille sig selv, der kæmper med søvnproblemer eller på ingen måde står op om morgenen og føler sig udhvilet. Søvn er nemlig ikke et nødvendigt onde, men bidrager afgørende til indre balance og sundhed.
Hvor meget søvn har man brug for?
Dr. med. Barbara Hortian: Den ubetingede fokusering på en daglig minimums søvntid og en nærmest „tvungen“ søvn er ofte meget kontraproduktiv. Ikke alle mennesker har nødvendigvis brug for seks til otte timers søvn; der er stor variation. I alderdommen har man for eksempel ikke nødvendigvis brug for mindre søvn, men søvnen opdeles igen i flere episoder – ligesom hos småbørn. Derfor vil jeg heller ikke nødvendigvis fraråde ældre mennesker at tage en middagslur. De bør dog ikke forvente at kunne sove fra kl. 22 til kl. 6 om natten bagefter. Det ville være en fordel at gå senere i seng eller blot ikke blive skuffet over at vågne »sammen med hønsene«. Og alle husker sikkert, hvordan det var at være ung og forelsket: Havde man ikke også nogle gange meget lidt søvn og alligevel – så fuld af positive følelser – klarede dagens opgaver uden problemer!?
Søvn som et vigtigt bidrag til sundheden …?
Dr. med. Barbara Hortian: Vi ved, at der er en sammenhæng mellem dårlig søvn og forskellige sygdomme. Det er således påvist, at der er en tæt sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og depression som en senfølge. Omvendt kan en søvnforstyrrelse dog også være det første symptom på en begyndende depression. De hormonelle processer under søvnen, som i starten kun blev antydet, er faktisk langt mere komplekse. Hvis der er mangler eller forstyrrelser her, kan det fremme udviklingen af fedme, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Ikke mindst svækker for lidt eller for urolig søvn immunforsvaret, hvilket igen kan medføre en øget modtagelighed for infektioner. Når vi tænker på søvnens vigtige indflydelse på psyken, er det desuden indlysende, at man, hvis man konstant er søvnmangel, heller ikke er rigtig frisk og beslutningsdygtig generelt – og dermed gør man sig selv ingen tjeneste i hverdagen og arbejdslivet.
Hvor skal man henvende sig med søvnproblemer?
Dr. med. Barbara Hortian: Først og fremmest naturligvis til sin egen læge, hvor man kender ens tidligere sygdomme og livsstil. Hvis psykiske belastninger, sygdomme eller medicinindtagelse kan udelukkes som årsag til søvnproblemerne, og der heller ikke findes nogen forklaring ved yderligere diagnostik, vil der blive udstedt en henvisning til en speciallæge. Inden da bør der dog have fundet en rådgivning om søvnhygiejne sted: Er mit soveværelse roligt, køligt nok, mørklagt og udstyret med en behagelig madras? Spiser jeg ikke tunge måltider om aftenen? Lader jeg dagen udklinge roligt og gradvist? Overholder jeg regelmæssigt bestemte søvnritualer? Man bør også undgå stor fysisk anstrengelse eller følelsesmæssigt belastende situationer umiddelbart før sengetid. Et effektivt hjælpemiddel til at fordrive negative tanker under lange perioder med søvnløshed om natten er for øvrigt at lytte til lydbøger.
