En vogn på skinner – den blev tidligere brugt til at hente tørv fra de omkringliggende moser som brændsel til fordampning af saltvandet.
Med disse vogne blev tørvepladerne kørt af tørvepladekvinderne fra prammen ved Recknitz, få hundrede meter herfra, til Hitzhals ved fyringsstedet. Saltværket forbrugte millioner af tørvskiver til saltudvinding. Disse blev hovedsageligt udvundet i Langsdorfer-mosen. Her arbejdede 200 mennesker gennem hele sommeren.
Klokken 6 om morgenen begav de sig ud til mosen, før daggry. Her blev tørven i starten stadig udstikket i hånden. Først senere fik de udstikkemaskiner, der lettede arbejdet. Mænd og kvinder arbejdede sammen. Manden stak tørven, og kvinden kørte den hen til tørrepladsen. Ved godt vejr var den stablede tørv tør på seks uger.
Men ve, hvis det var et vådt år. Arbejderne i mosen blev gennemblødte helt ind til huden og måtte selv finde ud af, hvordan de fik tøjet tørt igen inden næste morgen.
Hver 14. dag kom distriktsdommeren ud i mosen for at godkende arbejdet. Lønnen blev altid udbetalt om lørdagen.
