Kirken i Sanitz er opført i overgangsstilen mellem romansk og gotisk arkitektur af marksten, hvor hjørnerne og kanterne er udformet af tilhuggede sten.
Sanitz nævnes allerede i 1256 som en kirkeby. Årsagen til denne dokumenterede omtale var, at kirken i Dänschenburg blev udpeget som en datterkirke til Sanitz. Sanitz-kirken blev igen nævnt i forbindelse med en aftale af 2. juni 1291, hvor Heinrich von Werle over for biskoppen af Schwerin sikrede sin myndling Nikolaus von Rostock patronatsretten, som siden da blev varetaget af landherren. I det 14. århundrede var forskellige familier registreret som vasaller. Gennem arvefølgen overgik landsbyen til Doberan-klosteret, som den tilhørte indtil reformationen.
Alteret fra 1811 er et værk i klassicistisk stil med malerier af den mecklenburgske hofmaler Rudolph Suhrlandt, der på soklen viser Den Hellige Nadver og på overdelen Kristi lidelse på Olivenbjerget. Til højre og venstre for alteret står der to søjler med korintiske kapitæler og træskårne figurer, der symboliserer tro, kærlighed, håb og tålmodighed. Alteret blev skænket af kaptajn von Koppelow fra Reppelin. Prædikestolen fra 1694 er udført i barokstil.
