Hvis man slentrer gennem Wittenburgs centrum og bevæger sig fra rådhuset mod Wall, kommer man gennem de smalle gader i den gamle bydel og forbi Hungerturm. Dette var en del af den gamle bymur og fungerede i middelalderen som fængselstårn.
I 1282 var Wittenburg hovedstad i et selvstændigt grevskab, der strakte sig fra Elben ved Boizenburg til bag Crivitz. Wittenburgs grevetid varede omkring 70 år, hvor forsvarsevnen spillede en vigtig rolle. I denne periode fik Wittenburg en imponerende bymur med forsvarsårn og byporte, der tjente til forsvaret. Den dag i dag vidner resterne af de gamle befæstningsanlæg om disse bygningsværkers styrke. Mens Wittenburgs Mühlentor blev revet ned i 1850 og Steintor i 1869, blev Hungerturm dog bevaret. Fra omkring slutningen af middelalderen blev dømte forbrydere spærret inde i dette tårn og kun forsynet med vand og brød. Mange fanger døde efter flere måneder af udmattelse og svækket immunforsvar, forårsaget af mangel på næringsstoffer og lys.
















