Med en sådan saltvogn blev det udvundne salt fra det lokale saltværk transporteret til hele Mecklenburg.
Og en gang om året kørte man også med en sådan vogn til messen i Leipzig. En efterårsdag i 1873 klokken 5 om morgenen stod vognmanden Johann Fretwurst med en sådan teltvogn på markedspladsen. Da dukkede hans passagerer op, Martin Fränkel, Julius Löwenthal og Moritz Michaelsen; alle tre handlede med manufakturvarer. Udstyret med rigeligt rejsebagage til den lange tur ville de til messen i Leipzig for at handle der.
Efter otte dage ankom de til Leipzig; byen lignede en militærlejr, vogn efter vogn. I en uge besøgte de messehallerne for at kigge efter gode tilbud. Hver især købte for sig selv, for de ønskede ikke at tage de samme varer med tilbage til Sülze. Varerne blev straks båret ud til vognen; Fretwurst var de tre mænds betroede mand. Hjemrejsen foregik på samme måde. Efter 8 dage var de tilbage i Sülze. Nyheden spredte sig som en løbeild gennem byen: Messerejsende er tilbage!!!!
