Når smerter bliver kroniske, bliver hverdagen en pine for de berørte. Ikke nok med at de er udsat for konstante smerteimpulser, men de må ofte også leve med manglende forståelse fra venner og bekendte. Det udgør ofte en fysisk og psykisk belastning, der på sigt kan føre til yderligere sygdomssymptomer såsom depression.

Bewegungstherapie an der Ostsee // © MV-T/H2F

En pause er ofte en velsignelse for mennesker med kroniske smerter. Under et kurophold i Mecklenburg-Vorpommern kan smerterne lindres gennem særlige behandlinger og tilbud på en af delstatens anerkendte klinikker. Afspændingsøvelser og samtaler med andre, der lider af det samme, hjælper med at genfinde den indre ro.  

Naturlige smertebehandlinger

Uanset om det drejer sig om rygsmerter, fibromyalgi eller migræne: Mecklenburg-Vorpommerns naturlige apotek byder med mose, saltvand og Østersø-silt på et udvalg af effektive midler til smertebehandling. Thalasso- og klimaterapi, hvor de naturlige forhold ved Østersøkysten udfolder deres virkning, viser sig desuden at være lindrende ved talrige indikationer med kroniske smerter.

Moorbade

Moorbehandlingen regnes inden for balneoterapi blandt de etablerede metoder til smertebehandling ved lidelser i bevægeapparatet. Også muskelsmerter og artrose kan behandles godt med moor. Naturmose-peloider (mose opløst i vand) afspænder blandt andet muskler, sener, ledbånd og bindevæv og har en smertelindrende, betændelseshæmmende og blodcirkulationsfremmende virkning. Til behandling af kroniske slidskader i led eller rygsøjlen, osteoporose samt en lang række andre sygdomstilstande findes der i Mecklenburg-Vorpommern forskellige, individuelt tilpassede tilbud. Afhængigt af indikationen omfatter disse blandt andet mudderbade, indpakninger, muddermassage eller muddertrampning.

Østersø-silt

Slammet, der udvindes fra bunden af den saltholdige Østersø, er et vigtigt element i thalassoterapien. Som bad, indpakning eller maske udvikler den forarbejdede, mineralholdige helende jord fra havbunden en dybt gennemtrængende varme med smertelindrende virkning. Naturligt silt lagrer nemlig varme betydeligt længere end vand og afgiver den også mere jævnt. Således strømmer den behagelige varme fra Østersø-slammet gennem kroppen, løsner muskelspændinger og understøtter smertebehandlingen ved kronisk gigt, fibromyalgi og muskelsmerter.

Saltvandsbade

Mecklenburg-Vorpommern råder ud over det sundhedsfremmende saltvand fra Østersøen også over flere termiske kilder. Bade og andre behandlinger med dette saltholdige, meget rene vand, der hentes op fra dybet, understøtter helingsprocessen ved rygsmerter og andre tilstande forbundet med kroniske smerter.

Specielt behandlet saltvand med et saltindhold på over 20 procent muliggørdesuden svævebade, også kendt som floating, som inden for rammerne af en smertebehandling bidrager til dyb afslapning og kan mindske den individuelle smerteopfattelse.

At håndtere kroniske smerter

Stort set alle lider på et eller andet tidspunkt i livet af knæsmerter, hovedpine eller rygsmerter. Men hvis smerterne varer ved, eller hvis behandlingen ikke fører til nogen forbedring, kan det medføre søvnforstyrrelser, psykisk belastning og depression. I Mecklenburg-Vorpommern hjælper specialister de berørte med at håndtere kroniske smerter.

Individuel smertebehandling i Greifswald

Mens smertecentre på hospitaler primært behandler akutte smerter, for eksempel efter operationer, har SHORT CARE-klinikken i Greifswald specialiseret sig i kroniske smerter. Med den multimodale, individuelle smertebehandling henvender klinikkens tværfaglige behandlingskoncept sig også til smertepatienter med fremskreden kronificering. Her anvendes forskellige behandlingsmoduler, herunder infusioner, akupunktur, massage og psykoanalyse/-terapi, til at lindre smerteoplevelsen.

Hovedpine-center Nord-Øst

Hovedpine-center Nord-Øst er en fælles institution under Klinik og Poliklinik forNeurologi samt Institut for Medicinsk Psykologi og Medicinsk Sociologi ved Universitetshospitalet i Rostock med kroniske eller sjældne hoved- og ansigtssmerter. Det samler kompetencerne fra neurologer, psykiatere og psykologer og arbejder tæt sammen med radiologer, kirurger, tandlæger, øjenlæger og øre-næse-hals-læger samt specialister fra andre fagområder ved Universitätsmedizin Rostock. Efter en grundig diagnose følger en skræddersyet smertebehandling for patienterne. Derudover fungerer hovedpine-centret også som en overregional kontakt for praktiserende læger, der kan bistå med diagnosticering i uklare, komplekse tilfælde.

Med mørens helende kraft

Mørbehandlinger anses for at være en effektiv smertebehandling hos patienter med kroniske smerter såsom migræne, rygsmerter eller knæsmerter. I Mecklenburg-Vorpommern har man især i århundreder benyttet to typer mose til helbredende formål: fra Conventer-lavlandet ved Bad Doberan og det mecklenburg-vorpommerske grænsedal ved Bad Sülze. På stedet tilbyder moderne kurklinikker – Moorbad Bad Doberan og Medianklinik Bad Sülze – smertepatienter mosebehandlinger efter en individuel behandlingsplan. Derudover findes der forskellige sundhedsprogrammer, også inden for det forebyggende område.

Interview med dr. med. Peter Kupatz

Artroskopi (spejling) til behandling af menisken er en af de hyppigst udførte operationer i Tyskland. Formålet med dette indgreb er at gøre knæleddet smertefrit og belastbart igen. Man forsøger så vidt muligt at rekonstruere de normale anatomiske forhold så godt som muligt. Men: Selv ved langvarige smerter i knæet er en operation ikke nødvendigvis påkrævet. I visse tilfælde er behandling uden operation tilstrækkelig.

Bliver der opereret for meget i Tyskland?

”Det kan man ikke sige så generelt,” siger dr. med. Peter Kupatz, der driver en praksis for ortopædi og idrætsmedicin i Bad Doberan. „Man skal altid se på, hvilken operation der udføres ved hvilken sygdom. Her i landet har vi et relativt 'veludviklet' sundhedsvæsen med mange tilbud, hvilket muliggør hurtige beslutninger. Mens man i Storbritannien for eksempel skal vente tre måneder på et kunstigt knæled, er det her i landet ofte muligt at få foretaget indgrebet inden for to uger.“

Operation eller ej?

Der er delte meninger om fordelene ved en meniskoperation, især blandt de berørte. Nogle hævder, at enhver meniskskade kræver en operation. Næsten lige så ofte fremføres det modsatte argument, nemlig at en operation i mange tilfælde af meniskskader ikke er nødvendig. Dr. Kupatz forklarer, at det afhænger af skadens art. „Her må man skelne: Er der tale om en akut bristning, for eksempel hos en ung voksen, der spiller fodbold, eller drejer det sig om meniskdegeneration hos en ældre patient med slidgigt – så er indikationerne for operation meget forskellige.“

„Visse sygdomme kræver et kirurgisk indgreb“, fortsætter Dr. Kupatz . „Når der foreligger en klar indikation for operation, skal forskellige aspekter betragtes samlet. Dertil hører altid først anamnesen, altså beskrivelsen af symptomerne, samt en klinisk undersøgelse. Til sidst foretages den relevante billeddiagnostik, og derefter – hvis nødvendigt – anbefalingen for eller imod en operation. Beslutningen skal derefter træffes af patienten.“

Individuel vurdering nødvendig

Det står fast, at behandlingsmetoden ved en meniskskade afhænger af forskellige faktorer, som kan vurderes på baggrund af ”Retningslinjen for menisksygdom” fra Det Tyske Selskab for Ortopædi og Ulykkeskirurgi (DGOU). Valget af behandlingsform afhænger af smerternes intensitet, patientens alder og kravene til meniskernes belastningsevne. Hver patient er forskellig. Derfor skal beslutningen om, hvorvidt der skal foretages et indgreb, altid træffes individuelt. Dr. Kupatz forklarer det ved hjælp af følgende eksempel: „Hvis der er tale om en klar sammenhæng mellem symptomer, undersøgelsesresultater og billeddiagnostik, er svaret på spørgsmålet 'konservativ eller operativ behandling?' ofte meget entydigt.</p>

To eksempler vedrørende knæleddet:

Dr. Kupatz: 1. En 25-årig patient har siden en vridningsskade under en fodboldkamp for to uger siden klaget over vedvarende smerter i den indre ledspalte i venstre knæled. De kliniske meniskundersøgelser er entydigt positive. MR-scanningen viser en kurvhåndtagsbrud på den indre menisk. Her er operation (artroskopi) primært indiceret.

Dr. Kupatz: 2. En 25-årig patient har i fire uger klaget over smerter på indersiden af venstre knæled. Han forstuvede venstre ankel 14 dage tidligere under en fodboldkamp. Der er en begrænsning i knæets overstrækning samt lokal tryksmerte ved den indre ledspalte og ved det indre ledbånds fæstepunkt. Af de udførte menisktests er fire negative og to positive. Radiologen finder på MR-scanningen en forandring, som han tolker som en bristning i den indre menisk. Her er operationen ikke en prioritet, hvilket det videre forløb også bekræfter: Den behandlende ortopæd ordinerer i første omgang seks fysioterapibehandlinger for at afhjælpe strækningsdefekten. Fysioterapeuten behandler en bækkenfunktionsforstyrrelse i det venstre korsben-tarmben-led (iliosakralledet) samt en blokering i det venstre nedre ankelled, som opstod efter etfodtraume og var årsagen til knæproblemerne. Patienten bliver hurtigt symptomfri – og forbliver det også.“

Inden der træffes beslutning om en operation, bør alternativerne overvejes nøje, da operationer i knæet er forbundet med en vis risiko. Dette gælder både følgevirkninger på leddet og risikoen for infektion. Lad dig rådgive grundligt af din behandlende læge, eller indhent eventuelt en yderligere udtalelse (second opinion).

”Jeg er tilhænger af second opinions”, siger Kupatz, ”vores sundhedsvæsen er i dag så højt specialiseret, at man uden problemer kan indhente en anden medicinsk vurdering. Lovgiveren har også reageret på dette og banet vejen for, at patienter før visse operationer kan indhente en second opinion på den lovpligtige sygesikrings regning – altså uden at skulle betale privat for den.“

 

Bei rheumatische Erkrankungen können Moor-Anwendungen Linderung verschaffen // © MV-T/H2F

Naturlige helbredelsesmidler og terapier fra Mecklenburg-Vorpommern

Læs mere: »Naturlige helbredelsesmidler og terapier fra Mecklenburg-Vorpommern«
Et par iført håndklæder står på en terrasse ved søen, omgivet af siv, med udsigt over vandet i Feldbergs sølandskab. I forgrunden ses træliggestole.

Wellness

Læs mere: »Wellness«

Smerter er hjernens alarmsignaler

 
Hold muskler og led i form med motion

Mecklenburg-Vorpommern tilbyder dog endnu mere end anerkendte specialister og naturlige helbredende midler til en effektiv smertebehandling. For den, der lider af kroniske rygsmerter, fibromyalgi, migræne eller andre kroniske smerter, finder midt i varierede og ofte uberørte landskaber mange incitamenter til aktiv bevægelse. Gåture, vandreture og cykelture styrker ikke kun muskler og led. Udflugter langs Østersøkysten eller i Mecklenburgs søområde byder på uforglemmelige naturoplevelser og mange nye indtryk, som også kan lindre den psykiske belastning, der følger med kroniske smerter.

Håndtering af kroniske smerter

Går det over igen – eller er det allerede kroniske smerter? Dette spørgsmål stilles før enhver smertebehandling. Som grundlæggende skelnen på, om der allerede er tale om en smertesygdom, gælder følgende: Mens akutte smerter „kun“ påvirker kroppen, har kroniske smerter ved artrose, fibromyalgi og lignende også indvirkning på psyken og det sociale miljø.

Akut eller kronisk?

Ydre eller indre processer såsom skader eller betændelser kan udløse akut smerte, som er tidsbegrænset, klart lokaliseret og let at behandle. Men akut smerte kan også vare længere og udvikle sig til kronisk smerte. Ved kroniske smerter er det dog ofte sværere at beskrive det berørte område konkret. For eksempel breder smerten sig ved en sygdom som fibromyalgi gang på gang til andre områder og påvirker både musklerne, leddene og ryggen. Det er dog ikke sjældent, at kroniske smerter også ledsages af bivirkninger som søvn- eller angstforstyrrelser, koncentrationsbesvær eller manglende energi. Derudover forstærker den gradvise udvikling af smertesyndromet vekselvirkninger i hele organismen, hvilket medfører, at smertefølsomheden gradvist øges, og at smertetolerancen falder stadig mere.

Kronificering af smerten

For at skelne mellem akutte og kroniske smerter samt for at vurdere sværhedsgraden af en smertelidelse anvender læger og terapeuter »Gerbershagens klassifikation«. Dette skema omfatter fem akser, der hver er yderligere opdelt i tre stadier.

Det første temaområde beskæftiger sig med det tidsmæssige forløb, intensiteten og varigheden af smertetilstandene. Derefter følger spørgsmål om smerternes lokalisering og entydige tilordning, den enkeltes adfærd i forbindelse med medicinindtagelse, art og omfang af brugen af medicinsk hjælp samt familiestrukturer og stabiliteten i det sociale miljø. Dette samlede overblik giver specialister afgørende redskaber til at udforme en effektiv smertebehandling.

Tysk smerte spørgeskema

Som den største europæiske fagforening inden for smerteområdet har Deutsche Schmerzgesellschaft e. V. udviklet »Tysk smerteforespørgsel«. Denne supplerer de medicinske fund i forberedelsen af en behandling af kroniske smerter. Her opfattes kroniske smerter som et flerdimensionelt kompleks, og der tages højde for somatiske, psykiske og sociale faktorer. Desuden tager spørgeskemaet, med henblik på en omfattende analyse af smertesituationen, også højde for udsagn om den subjektive smerteoplevelse, personlige livs- og kostvaner, stressbelastninger og det sociale miljø.