Til efterårsudstillingen i 2026 blev billedhuggeren Klaus-J. Albert (født 1943), der bor i Lübstorf, inviteret sammen med maleren Walter Kröhnke (1903, forsvundet i 1944).
Efter sin uddannelse hos Karl Hofer fandt Walter Kröhnke, der under rejser til Sydfrankrig og Paris stiftede bekendtskab med den franske avantgarde, meget hurtigt frem til et helt personligt billedsprog. Karakteristisk er en næsten kølig, tilbageholdt farvebrug, hvor følsomme, nuancerede grå- og bruntoner dominerer og altid fremstår klare og friske. Han strukturerer ofte sine landskabelige og figurative kompositioner ved hjælp af svingende linjer i andre farver. Han havde brug for det virkeligt oplevede landskab som inspiration til sine tegninger og malerier.
»I vores tid vil man kun sjældent møde en kunstner, der i sit værk har udtrykt en sådan klarhed og en sådan orden som Walter Kröhnke … Det, der taler så stærkt her, er den indre harmoni, er den sikkerhed, hvormed naturens former er omsmeltet til kunstformer«.(Doris Schmidt i FAZ 1946)
Efter en første soloudstilling i 1936 i Galerie f & f på Kurfürstendamm, der udløste voldsom forargelse blandt partikammerater, der fulgte partilinjen, stod det meget klart, at denne kunst var uønsket, og at han kun kunne male i det skjulte. I 1943 blev atelieret også ødelagt af bomberne, og dermed brændte ca. 200 billeder. Et par få værker kunne reddes ved at blive flyttet til et andet sted, og disse kan nu ses i den planlagte udstilling.
Netop den blidt svingende opbygning af Walter Kröhnkes værker har inspireret os til at opfordre metalformgiveren Klaus J. Albert til at deltage i udstillingen med sine små skulpturer i stål som et passende modstykke.
Albert udvikler sine skulpturer gennem foldninger og skaber dermed på en tilsyneladende enkel måde en lang række rumlige udtryksmuligheder. Indimellem males enkelte flader på en stålskulptur i farver, hvilket gør dem endnu mere tiltalende. Spiraler, sving og buer er ligeledes udtryksmidler for yderst fantasifulde, konkrete, rumlige formationer.
»Det grundlæggende budskab i det omfattende værk består i oplevelsen af dette elementære spændingspotentiale, der udspringer af selve formen. Albert ønsker at nå betragteren følelsesmæssigt for gennem betragtningen at give ham inspiration til helt egne, videregående associationer og tanker.« Med sit omfattende kunstneriske værk viser han på imponerende vis, »at den traditionsrige metalformgivning kan give den samtidskunst værdifulde og uundværlige impulser, når den kan manifestere sig som udtryk for stærke kunstneriske værdier og idealer, der er dybt forankret i personligheden.« (Hans-Peter Jakobson)
Kunsthistorikeren Dr. Gabriele Himmelmann fra Hamborg vil introducere værker af de to kunstnere, og percussionisten Walter Martinez vil sørge for den musikalske ramme ved åbningen.