Smugleri langs den gamle saltvej
»Der var altid liv og røre ved grænsen. På begge sider var der folk, der gerne ville købe varerne så billigt som muligt ved at omgå tolden. Floderne Recknitz og Trebel udgjorde told- og landegrænserne mellem det gamle Mecklenburg og det svenske Vorpommern. ...
Ved grænsen blev der smuglet store mængder salt, hvilket var strengt forbudt. Koch ejede en pram, der lignede en brødform. Den var så stor, at den kunne rumme tre mænd og 2 centner salt. Kånen lå skjult i sivene. Med den sejlede Koch de to smuglere over vandet. Når de kom frem på den anden side, havde hver af dem tjent en taler. ...
Da Mecklenburg i 1868 tiltrådte Toldforeningen, forsvandt incitamentet til varesmugling.“
fra »Om smugleri ved grænsen til Sülze« af Ernst Garduhn, udgivet i festskriftet »700 år med Bad Sülze«
Vidste De, at ...
... De i dag igen – og helt uden fare – kan smugle? De otte udbydere på kortet ved siden af fortæller Dem, hvad de stadig har med emnet salt at gøre. Når De gør holdt eller handler, får De smuglervarer, som De ved næste stop kan bytte mod nye varer. Til sidst har De en pose fuld af souvenirs af høj kvalitet!
