Planerne for anlæggelsen af landskabsparken blev udarbejdet af den daværende kongelige hofgartner Gustav Meyer (1816–1877), der var ansat i Potsdam.
Ifølge den nuværende viden regnes anlægget blandt de få haveværker, der er bevaret næsten i deres oprindelige form, skabt af den havearkitekt, der senere blev Berlins første havedirektør. Semlower Park, der fra begyndelsen har været åben for offentligheden i oplysningstidens ånd, skal betragtes som et sted for dannelse og opdragelse i åndelig nærhed til det berømte forbillede Wörlitz. Meyer inddrog i sin landskabelige udformning af parken store engeområder, et omfattende stinetværk med storslåede udsigter til slottet, markante enkeltstående træer og et system af grøfter og damme. Der blev blandt andet anvendt egetræer, kastanjetræer, rødbøge, lindetræer og plataner. Blandt de dendrologiske særheder er to sumpcypresser, der senere blev plantet i umiddelbar nærhed af dammen. Hvert forår fortryller et tæppe af vilde krokus, vintergækker og anemoner de besøgende.
Gartneren Helmuth Lembke (1819-1892), der var ansat til at passe parken, da den blev anlagt, blev hædret med en mindesten, der i dag ikke længere eksisterer. Et støbejernskors markerer derimod stadig hans gravsted på kirkegården.
Der afholdes en rundvisning i slotsparken under »Dagene med åbne haver« i juni og under Treckeltied i september, eller den kan arrangeres efter forudgående tilmelding hos foreningen til bevarelse af Semlows kulturarv. Den tilfældige besøgende finder på markante steder i parken informationstavler, der nærmere forklarer idéerne fra Gustav Meyer, den tidligere kongelige hofgartner i Berlin og arkitekten bag vores landskabspark, samt beskriver floraen og faunaen. Nogle af tavlerne er forsynet med QR-koder, hvorved man kan hente yderligere oplysninger via internettet.
Også et besøg i Semlow-kirken med dens unikke restaurerede malerier og de helt særlige epitafier er muligt for spontane dagsbesøgende. I kirkens udstillingsvindue findes telefonnumre, hvor man som regel ret hurtigt kan få adgang.
