Vandløbene i Saaler Tonkuhlen og Saaler Bach er forbundet med hinanden og udgør et populært fiskeområde.
Landsbyen Saal ved Saaler Bodden ligger på et lerlag med en gennemsnitlig tykkelse på 3–4 m. Et fremragende sted til et teglværk. Omkring 1744 nævnes »Saaler Krohn-Ziegelley« i gamle dokumenter og beretninger. I de følgende århundreder voksede ovnenes kapacitet og antallet af lokale lergruber. I 1955, da Saal fejrede sit 700-års jubilæum, fik teglværket en jernbaneforbindelse. Det forenklede transporten af murstenene, som indtil da havde måttet transporteres til aftagerne ad vandvejen (i tidligere tider) eller på en meget tidskrævende måde ad landvejen over utroligt dårlige veje. I begyndelsen af 1990’erne blev driften indstillet.
Ler er ligesom sand, grus og marksten et levn fra istiden og opstod ved indlandsisens friktion mod jordmassen helt op til Mellemtyskland. Da isen smeltede, kom lerforekomsterne ved Saal til syne, og stigningen i havniveauet skabte Bodden-farvandet. Østersøen fører saltvand ind i lagunen, mens nedbør, Saaler Bach og de øvrige floder skyller ferskvand ud i Bodden.
Saaler-lergravene og Saal-bækken er i dag et populært ferskvandsfiskested. Fiskeriet foregår i ro og mag i Saal. Saal-fiskeklubben blev grundlagt i 1950 og har et stort medlemstal.
Det statsanerkendte rekreative område Saal er ejer og forpagter af vandene i Saaler-fiskestedet og udvikler det i stigende grad til et rekreativt center med fiskebroer, vandrestier, spredte frugttræer og mange små opholdssteder, altid med udsigt over vandet og vandfuglene.
De mest fangede fisk her er gedde, aborre, ål, røye, skalle, rødspætte, karpe og brasen. Den mest succesrige fiskemetode er flådfiskeri.
Fiskekort kan købes i Damgartener-fiskebutikken Weu, i turistinformationen Südliche Boddenküste og på onlineportaler for fiskekort.
