En af de 6 tematiske observationsstationer på stjerneundervisningsstien »De Sternkieker« i stjerneparken Mecklenburger ParkLand.
I måneskinnet
På Lühburg Slot ligger der en astronomisk observatorium, der er helt dedikeret til månen. Der, hvor naturelskeren om foråret hører kvækkende frøer og i sensommeren hjortens brøl, er der nu mange flere måner. Det er især om dagen, man kan besøge stedet og danne sig et indtryk af, hvad vores måne har at byde på. Om natten er der imidlertid ren stjernehimmel i Lühburg. Landskabet er da badet i måneskin og forvandles til en fantastisk, eventyrlig ny verden. Det er næsten, som om den 400 år gamle lind bag slottet danser i måneskinnet.
Det er ikke kun stjerne- og naturelskere, der finder en række interessante oplysninger ved den astronomiske observationsstation på Lühburg Slot. Ved hjælp af kan enhver hurtigt og nemt finde Nordstjernen. Den ergonomisk udformede træseng troner på en lille forhøjning med god udsigt over det omgivende landskab og stjernehimlen. Selvfølgelig er der også en armstøtte ved skovkanten, så man kan holde teleskoper og kikkerter på en afslappet måde. Det bedste er dog, at slottet efter besøget på stationen indbyder til et besøg, hvor der er mange fantastiske arkitektoniske detaljer at opdage.
Værd at vide om Månen
Månen er et af de himmellegemer, som mennesket nok har det tætteste forhold til – både fordi den er vores eneste naturlige satellit og på grund af dens indflydelse på fænomener som tidevandet.
I alle civilisationer har den haft navne som Diana, Selene eller Cynthia. Hos romerne blev den kaldt Luna. Ofte blev månen, ligesom solen og planeterne, tilbedt som en guddom.
Månen kredser om vores planet Jorden på 27,3 dage. Månens faser udgør dog, set fra Jorden, en cyklus på 29,5 dage (en månemåned). Månen befinder sig i gennemsnit 384.000 km fra os, og dens lys når os – i betragtning af lysets hastighed (ca. 300.000 km/sek.) – på lidt over et sekund.
Jorden har med sin tyngdekraft tvunget månen til altid at vende den samme side mod os. Med en kikkert kan vi hver dag observere, hvordan månenes terminatorlinje (grænsen mellem lys og skygge) forskydes. Her kan vi se mange detaljer på måneoverfladen, som man ikke kan se så kontrastrigt ved fuldmåne.
Vidste du, at …
- en astronaut, der vejer 78 kg på Jorden, kun vejer 13 kg på Månens overflade?
- de gennemsnitlige temperaturer på månens overflade svinger mellem 120 og -153 °C!!!
- man ved nymåne kan se Månen i sit askegrå lys?
Når Månen befinder sig særligt tæt på Jorden i sin bane, kalder vi den endda en supermåne, og den fremstår nogle gange lidt rødlig på grund af sollysets brydning i Jordens atmosfære.
Dens bane på himlen ligger på ekliptikken, og man finder den derfor langs den samme bane som Solen og de andre 7 planeter. Den bevæger sig tilsyneladende foran de faste stjerner og er det eneste himmellegeme, vi kan se om dagen ud over Solen. Den reflekterer dog kun sollyset, da den ikke er en stjerne.
Fra Jorden ser vi kun Månens forside, da Månen roterer i en fast bane omkring Jorden. Først siden rumfartens tidsalder har mennesket kendt til Månens bagside. Da Månen ikke har nogen atmosfære, kan man se de fleste meteoritnedslag som kratere på Månens overflade.
Med en diameter på 3476 km er den den femtestørste kendte måne i solsystemet. Dermed er den forholdsvis stor i forhold til Jorden og forårsager tidevandet på Jorden samt bestemmer mange rytmer i naturen.
De seks Lühburger-måner
Jordens måne er umulig at overse for os mennesker. Den er det næstlyseste himmellegeme på himlen og påvirker naturen samt er ansvarlig for mange geofysiske fænomener på Jorden. Det er derfor ikke overraskende, at månen har sat sit præg på mange kulturers mytologi og på utallige menneskers forestillingsverden. At se på månen på en anden måde end som et almindeligt astronomisk foredrag var en af drivkræfterne bag udviklingen af den astronomiske observationsstation ved Lühburg Slot. Den kunstneriske udformning blev udført af Cassandra Danielides.
