Det barokke bygningskompleks, Adligen Fräuleinstiftet, blev opført mellem 1733 og 1741 og grundlagt af den svenske dronning Ulrike Eleonore.
Adelsjomfrustiftet blev grundlagt i 1733 under betegnelsen »Bahrtisches Closter«; en anden samtidige betegnelse er »Adelsjomfrukloster«. Der er dog ikke tale om et kloster, men om et institut til forsørgelse af ugifte døtre, især fra adelsfamilier i regionen.
Lignende institutioner fandtes i Bergen på Rügen, Stralsund (det tidligere St. Annen- og Brigitten-kloster), Ribnitz (det tidligere Klarissen-kloster, i dag Bernstein-museet) samt på adskillige andre steder. De opstod som følge af klostrene, der blev opløst i forbindelse med reformationen. De nonner, der boede her, stammede i mange tilfælde fra familier, der bestemte, at deres ugifte døtre skulle indtræde i det gejstlige liv, da det af økonomiske årsager ikke var muligt for dem at forblive i familien. Med indførelsen af reformationen og opløsningen af klostrene forsvandt denne mulighed for forsørgelse. En løsning var at omdanne klostrene til verdslige stiftelser.
Mens indtrædelsen i klostrene var forbundet med aflæggelse af løfter som en livslang beslutning, aflagde stiftdamerne ingen løfter. De kunne i tilfælde af ægteskab eller af andre personlige årsager forlade stiftet uden en særlig tilladelse. Selvom livet i stiftet var underlagt strenge regler, var det om dagen muligt at forlade området; der var ferie, og man havde mulighed for på ansøgning at være fraværende i op til tre måneder om året. En priorinde sørgede for, at klosterreglerne blev overholdt; den første priorinde var Philipina Luise von Wackenitz, der havde rang af abbedisse.
I Barth fandtes der ingen tidligere institution, da der i henhold til bestemmelsen fra 1255 ikke blev grundlagt klostre i byen (Barths bygrundlæggelse og tidlige byhistorie). Vejen til grundlæggelsen af det adelige kloster i Barth blev banet i 1726, efter at den svenske konge Frederik – med direkte deltagelse af dronning Ulrika Eleonora – skænkede ridderstanden jorden og de eksisterende rester af Barth-slottet samt gav tilladelse til at fælde tømmer i den kongelige skov på Darß. Dermed lå klosteret på det område, der siden omkring 1255 havde været beliggenheden for bykvarteret tilhørende fyrsterne af Rügen, senere hertugerne af Pommern (Jaromar II., Barnim XIII.).
Den 3. august 1733 flyttede de første nonner ind i bygningerne. Hver klosterdame – ugifte og dermed forsørgelsesløse kvinder – havde en bolig med 4 værelser samt tilstødende lokaler og en haveparcel til rådighed. For at sikre deres underhold var der fastlagte indtægter. Som regel blev retten til senere optagelse i klosteret købt allerede ved fødslen, men langt fra alle de berettigede gjorde nogensinde brug af denne ret.
Efter 2. verdenskrig befandt klosterdamerne sig i en vanskelig situation. Der skulle indkvarteres flygtninge i bygningerne, og med jordreformen mistede de de godser, som klosteret hentede en del af sine indtægter fra. Klosterdamerne måtte midlertidigt forlade deres hjem, men kunne snart vende tilbage. I maj 1948 blev klosteret opløst og overgik til kirken. I 1974 blev bygningerne overdraget til byen, og i 1978 forlod den sidste klosterdame, Anna-Louise von Stumpfeld, området; den sidste priorinde, Katharina von Hagenow (1882-1952), blev begravet på kirkegården i Barth; Barther Gymnasium (Uhlenflucht 5) er opkaldt efter hende.
Klosterkomplekset fremstår som en trefløjet bygning opført i pudset mursten. Den langstrakte hovedbygning består af en forhøjet midterdel med et bredt midterrisalit med trekantet gavl og et lille klokketårn. På begge sider slutter der ti-aksede bygningsdele med højt mansardtag. Derudover er der to ni-aksede fløje, der omkranser gården på tre sider. Hele bygningskomplekset er omgivet af en upudsede mur af teglsten, hvori der er en rundbuet indgangsport med det svenske kongelige våbenskjold som krone og ved siden af den rekonstruerede portvagtbolig.
Fra 1985 til 1994 husede nogle af bygningsdelene en børnehave. Siden 2001 har det fredede og renoverede kompleks rummet aldersvenlige lejligheder samt lokaler til udstillinger og kulturelle arrangementer.
Det tofløjede barokkompleks er den eneste svenske stiftelse på tysk jord.
