Intet har ændret sig. Overhovedet intet.
Jeg står ved Storchenwiese i Greifswald, et stykke vest for den gamle bydel. Blidt bølgende grønt i morgenlyset, græssende heste, i baggrunden byens silhuet med tårnene fra de tre kirker, der rager op mod den skyfri himmel – det knap 100 meter høje tårn på St. Nikolai-domkirken med sin barokke spirspids, det kompakte, massive tårn på Marienkirken og det stejle teltformede tag på St. Jacobi. Det er et syn som fra en svunden tid. Kun lyden af plæneklipperen, der sørger for orden på den Nye Kirkegård bag mig, er et tegn på, at der er gået mere end to århundreder, siden Caspar David Friedrich malede netop dette motiv: »Enge ved Greifswald«.
Friedrich, den vigtigste repræsentant for den tyske tidlige romantik, blev født i Greifswald i 1774. I 2024 var det 250-året for hans fødsel. Også nu er det en vidunderlig anledning til at besøge den smukke hansestad ved Østersøen og følge i Friedrichs fodspor. Det var her, den store maler blev født, og her voksede han op, indtil han flyttede til Kunstakademiet i København og senere til Dresden for at studere. Men den dag i dag er han stadig meget til stede i og omkring universitetsbyen. Jeg er fascineret af, hvor let det er at fortabe mig i Friedrichs verden på min spadseretur forbi købmandshuse, murstenskirker og gennem kærligt restaurerede gyder.
