af Sonia Ristić | Oversat fra fransk af Frank Weigand | Uropførelse
»Og jeg vidste endnu ikke, at det nogle gange var bedre ikke at vide noget.«
Anna i *Lys i natten*
Seks mennesker, hvis skæbner er på en usædvanlig måde flettet sammen. En historie, der strækker sig over mere end to årtier. To krige. Seks liv og virkeligheder, der væver fortid og nutid sammen. I billedrige, næsten filmiske øjebliksbilleder spænder Sonia Ristićs sprogligt stærke stykke en bue fra begyndelsen af den libanesiske borgerkrig til belejringen af Sarajevo.
Beirut 1975. På et hotel holdes Kate, en amerikaner, der er flygtet fra sin familie, og Fady, en ung libaneser, der ser frem til sit bryllup, som gidsler. De bevogtes af en kæmper fra Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) og befinder sig i nærheden af en snigskytte, der bliver betalt for at bruge sit våben. Paris 1995. Kates datter møder en fremmed, der har ledt efter hende i tyve år, og får noget at vide om sin mor. Samtidig i Sarajevo. Efter at være stødt på en uventet detalje i sin fars biografi står krigsfotografen Anna ved et hotelvindue og filmer den belejrede by.
Den subjektive historiefortælling om meget forskellige personer formidler på imponerende vis kraften i empati, kærlighed og håb, uden at vige tilbage fra at forholde sig til rædslerne ved såkaldte væbnede konflikter. Både tilbageblikket på den nyere fortid og stykkets brændende aktualitet rører læseren netop ved at fremhæve personlige skæbner. Forfatteren, der er født i Beograd som datter af en serber og en kroat, bor i Paris, hvor hun studerede litteratur og skuespil. Hendes roman *Gewitter* (*Orages*) blev i 2010 tildelt *Prix des Lycéens allemands*, stykket *Johnny-Misère* i 2015 *Prix Godot des lycéens* og romanen *Des fleurs dans le vent* i 2018 *Prix Hors Concours*.
Forestillingen er iscenesat af den i Potsdam opvoksede instruktør og videokunstner Simone Geyer, hvis værker allerede har været opført på Thalia Theater i Hamborg, Theater Konstanz, Theater Heidelberg og Staatstheater Augsburg.
