»Räume der Sehnsucht« viser den surrealistiske og magiske billedpoesi i kunsten i DDR – en kunstnerisk utopi, der går ud over de politisk-æstetiske rammer.
Roger Garaudy, filosofiprofessor og medlem af det franske kommunistparti, opfordrede engang til en »grænseløs realisme« (1963) og dermed til større æstetisk frihed inden for den marxistiske kunstteori. Hans tilgang brød med de paradigmer om partiskhed, folkelig forankring og forståelighed, som indtil da af mange kunstnere i DDR og Østeuropa blev opfattet som dogmatiske. Hans åbne forståelse af realismen stod imidlertid i modsætning til den socialistiske kulturpolitik, som afviste Garaudys idéer som borgerlig revisionisme. Især i DDR havde hans ideer alligevel indflydelse og gav kunstnere mulighed for at skabe billedrum, hvorigennem de samtidig på en subtil måde undergravede den socialistiske realismes politisk-æstetiske retningslinjer.
Udstillingen »Räume der Sehnsucht« viser med omkring 50 udlånte værker og værker fra Kunstsammlung Neubrandenburg, hvordan denne frihed afspejles i kunsten i DDR: Kunstnere eksperimenterede med rumkonstruktioner fra Pittura Metafisica, med magiske scener, der åbner sig for betragteren som drømmeverdener, og helt frem til groteske landskaber og figurer, der minder om middelalderlige dæmonfremstillinger. I fortællende, mytiske kompositioner dukker gådefulde væsener og poetiske verdener op, som videreudvikler den europæiske surrealisme og til tider overvinder eller abstraherer den. Labyrintiske, styrtende rum fjerner billederne fra virkeligheden og åbner op for utopier. Arkitekturer fremstår som kulisser, scener som iscenesatte teaterstykker. Den menneskelige figur fremstår som en visionær, forvandler sig, smelter sammen med det bizarre miljø eller forsøger at undslippe det. Værkerne følger intet politisk eller samfundsmæssigt formål, men skaber et kunstnerisk tilflugtssted i en anden virkelighed.
Den magiske realisme og surrealismen gjorde det muligt for kunstnere i DDR at udvikle en billedpoetik uden for tematiske eller formelle rammer, hvor håb, tvivl, modstand og resignation blev hovedtemaer i billedverdener, der bevæger sig inden for det magiske, langt fra konforme virkelighedsafbildninger – og som den dag i dag ikke har mistet noget af deres fascination.
