Kabarett – Karsten Kaie »Glem det«

Efter den kæmpe succes som Caveman kommer nu endelig det nye program »Glem det«.

I en hæsblæsende rejse gennem tiden fører Karsten Kaie os ned i de vanvittige afgrunde af sin egen og den tyske sjæl. I får at vide, hvordan han ved et uheld vinder en Oscar. Hvorfor en robot vinder det berømte tv-show, DSDDD, »Deutschland sucht den deutschesten Deutschen« (Tyskland søger den mest tyske tysker). Hvem der har skrevet den mest succesrige bog i de gyldne 2020’ere: »Trofasthed af dovenskab«. Hvornår vi endelig bliver selvforsynende med vilde enge på væggene og ildfluer i hovedet for at opnå vores egen indre oplysning. I år 2068 ser han som hundredeårig tilbage på vores fremtid og indser: Dengang var i dag smukkere, end i morgen vil i går være. Han spørger sig selv: Hvem vil vi være – eller ikke være – med AI og ChatGPT? På rejsen gennem forskellige livsfaser – f.eks. fra bogtitelfinder til showstjerne eller fra late-night-løgn-vært til Oscar-vinder – formår Karsten Kaie at kaste et nådesløst blik på virkeligheden. »Glem det!« er et show, der ligger et sted mellem komedie, kabaret og teater, og som simpelthen er til at grine sig ihjel af.

Entré: 15,-€

Forudsalg i kuradministrationen 4 uger før.

»Den smukkeste overraskelse er hans sproglige og litterære kabarettistiske udflugter, når han dedikerer et digt i Heinz-Erhardt-stil til den grønne peberfrugt eller i en tale gradvist sletter bogstaver, indtil det ender i et vildt stammende.«

[Süddeutsche Zeitung]

Parodier og stemmeimitationer hører til højdepunkterne, og Kaie snakker sig gennem hele den politiske elite, gennem den farverige verden af stjerner og stjerneaspiranter og får på yderst morsom vis det tyske dialektlandskab til at stråle.»
[Münchner Abendzeitung]

„Denne gang tømmer den dygtige komiker, der er kendt som Caveman, hele sit overflødighedshorn“

[Passauer Neue Presse]

„Bedragerisk ægte: Kaies nye soloprogram“

[Leipziger Volkszeitung]

„Storslået one-man-show“

[Passauer Neue Presse]

„Man kan ikke lade være med at grine!“

[Augsburger Allgemeine]

Til sidst endnu et interview fra Süddeutsche Zeitung (fra 2022):

»Jeg er en grænseoverskrider«

Skuespilleren og komikeren Karsten Kaie, der er vokset op i Augsburg, om sit nye program »Glem det!«

Sandsynligvis har ikke engang den oprindelige »Caveman« Kristian Bader opført stykket så mange gange som Karsten Kaie, der blev født i Augsburg i 1968. Siden 2001 har han turneret med Rob Beckers succesrige komedie. Sideløbende har Kaie siden 2005 („Lügen, aber ehrlich“) stået på scenen i sine egne stykker. Nu har hans nye, tredje værk „Vergiss es!“ haft premiere i Drehleier. En vanskelig fødsel, som han fortæller.

SZ: I det nye program ser De som hundredeårig tilbage på Deres liv. Hvordan kom De på ideen?

Karsten Kaie: Der var flere ting, der spillede sammen. For det første vendepunktet som følge af pandemien, da jeg tænkte, at det måske ville blive svært at bygge videre på mit hidtidige kabaret. I efteråret 2020 tog ideen form om at gøre status: Hvad har jeg egentlig lavet, hvem er jeg, hvad er jeg? Hvorfor fortæller jeg ikke min livshistorie?

Så det er altså i første omgang virkelig selvbiografisk, fra dansetimerne i Augsburg til kulturchokket i Berlin?

Netop der, hvor man måske slet ikke tror det, er meget faktisk sket præcis sådan. Andre ting er dog ikke helt sådan, for eksempel det »Lügen-Late-Night-Show« på tv, der her er sat til 2019. Det var virkelig planlagt, men har endnu ikke fundet sted.

Derefter skaber De Dem frihed ved hjælp af det kunstgreb at se tilbage fra året 2068. Hvordan udspinder man fremtiden?

Jeg har forestillet mig, hvad jeg gerne ville opnå, men som er urealistisk. Der kan man hente humor. Jeg er ikke så arrogant at tro, at jeg en dag får en Oscar. Men jeg har altid forestillet mig, hvor sjovt det ville være at holde den tale. Eller blikket på forbundskanslerne fra Willy Brandt til Johannes Friedrich Kretschmann. Det tror jo ingen på, men denne søn af ministerpræsident Winfried Kretschmann findes virkelig, og han har også stillet op til Forbundsdagen i en eller anden mini-valgkreds. Men han led et ydmygende nederlag mod CDU-kandidaten. Men hvem ved – han har studeret i Berlin i ti år, er nu omkring de 40 og en sen starter. Hos mig bliver han forbundskansler i 2038, hvor han stadig ville være yngre end sin far er i dag.

Tiltaler den slags spekulationer Dem særligt?

Jeg har altid haft utrolig meget sjov med at spille, hvilket også afspejler min politisk-moralske holdning. Og når jeg skal træde i en persons fodspor, der kan fejre det. Det nye program er også bygget op på en sådan måde, at tidløse numre kombineres med aktuelle emner.

»Glem det!« er dit tredje eget, selvskrevne program. Hvordan var vejen fra skuespiller til forfatter?

Jeg studerede teatervidenskab i Berlin og skuespil i New York. Mørkt, dybsindigt, intellektuelt – jeg har spillet alt fra Sartre til Camus. Så kom jeg tilbage og fik chancen med »Caveman«. Jeg var 30, ikke helt ung længere og havde brug for pengene. Jeg tænkte, at det ville vare tre måneder, og så var det det. Men til min store overraskelse havde jeg det enormt sjovt, og det blev en kæmpe succes, som jo stadig varer ved. Men på et tidspunkt vil man jo også gerne lave noget andet igen. Så skrev jeg »Lügen, aber ehrlich«. I fuldstændig fortvivlelse og med tårer i øjnene – jeg var jo ikke forfatter og anede slet ikke, hvordan man gør. Jeg ville have det hele med, men så sagde folk: »Det er da meget intelligent, men »Caveman« var sjovere.« Det irriterede mig selvfølgelig meget, så jeg skrev »En million er hurtigt væk« med et blik på publikum. Pludselig sagde de: »Men »Lügen, aber ehrlich« var jo mere krævende.« Nu har jeg sagt til mig selv, at jeg bare vil gøre, hvad jeg har lyst til: En blandet landhandel ud af mit liv. Og pludselig har jeg en kæmpe glæde, og mange kan lide det, fordi alle kan finde noget i det, der passer til dem.

Så komedie på lige fod med parodi, kabaret eller teater?

Ja, jeg bevæger mig jo på grænsen. En seriøs skuespiller. Men også en fjollet folkelig komiker, der elsker Heinz Ehrhardt. Og en, for hvem det hele begyndte med kabaret. Som skoleelev interviewede jeg Gerhard Polt og Sigi Zimmerschied til mit projektarbejde. De var mine helte. Deres blanding af enmands-teater og kabaretistiske elementer er stadig uovertruffen. Det har altid været min drøm, og med »Vergiss es« kommer jeg nu tættere på den end nogensinde før. Efter premieren kørte jeg hjem med en følelse af: Nu starter jeg der, hvor jeg ville hen som 18-årig.

Desto mere er der brug for en instruktør. Hvordan fandt De frem til Heinz Kreidl?

Heinz er jo en meget succesrig klassisk teaterinstruktør. Jeg lærte ham at kende, da han var kunstnerisk leder ved Burgfestspielen Jagsthausen. Vi holdt kontakten, og han var den første, jeg fortalte om »Vergiss es!«. Han sagde: »Det skal du gøre!« Og jeg: »Kun hvis du hjælper mig.«

De har spillet alle deres forestillinger i München på Drehleier. Så der er et særligt forhold til stedet?

Det kan man godt sige. Før spillede jeg på »Schloss«. Da det ikke længere var muligt, anbefalede en medarbejder fra Tollwood mig Drehleier. Så tog jeg bare derhen – dengang til Werner Winkler – og blev straks begejstret. For stedet, der udefra ligner en grim ælling, men indeni er så fantastisk, og for dets historie med alle de store navne. Men også for det farverige program, der ligesom mig selv er svært at placere og passer perfekt til mig. Der er meget kærlighed og gammel kabaret-ånd i det, også hos den nye chef, Manuela Hoffmann.

De nævnte Tollwood-festivalen – har De også et tæt bånd til den?

Det var faktisk et andet hjem for mig. Også på grund af de fantastiske andre kunstnere, man mødte der. Fra 2003 til 2019 optrådte jeg der uafbrudt, både til sommer- og vinterfestivalen. Seks uger i træk, og ofte udsolgt tre måneder i forvejen. »Caveman«, mit stykke, og endda en gang som instruktør på »Triple Espresso«. Jeg skylder Rita Rottenwallner og teamet utroligt meget.

Entré: 15,-€

Forudsalg i kuradministrationen 4 uger før.