Byen Darguns vartegn og en attraktion for mange besøgende er de mægtige mure omkring kloster- og slotskomplekset.
De imponerende mure fra det tidligere kloster, som i det 16. århundrede blev ombygget til et slot og i 1945 blev stærkt ødelagt ved en brandstiftelse, kan i dag beundres på en rundtur eller en spændende guidet tur gennem området. Inden for de gamle mure finder man blandt andet byens turistinformation og et udstillingslokale. 300 år gamle taks-træer samt en enestående hassel-alle indbyder til en spadseretur i slotsparken, og i den romantiske tepavillon fra det 17. århundrede kan brudepar sige »ja« til hinanden. Hvis man gerne vil opleve Dargun fra luften, kan man bestige det 25 meter høje udsigtsstårn i kloster- og slotskomplekset. Derfra er der en vidunderlig udsigt over anlægget og hele byen.
I klosterets tidligere gæstehus kan man på 760 m² besøge»Uns lütt Museum«, et kærligt indrettet lokalhistorisk museum, hvor man kan røre ved og prøve tingene.
Byinformationen ligger i den bebyggede del af anlægget og har et bredt udvalg af tilbud til dig. Her kan du få tips til arrangementer i selve Dargun og omegnen, booke en interessant rundvisning i kloster- og slotskomplekset eller i »Uns lütt Museum« eller få oplysninger om hoteller og overnatningsmuligheder. Den eventyrlige kulisse i kloster- og slotskomplekset bruges til koncerter og andre arrangementer, såsom Darguner Musiksommer eller Schloss Spektakel.
For at sikre en mere alsidig udnyttelse af kloster- og slotskompleksets lokaler og arealer kan der i øjeblikket ses en præsentation på www.dargun.de.



















