Det katolske sogn, der blev grundlagt i midten af det 19. århundrede, lod kirken opføre i 1914/15 efter tegninger af den berlinske arkitekt J. Welz.
Det var her, præsterne Adolf Noleweika og Heinrich Wessels (æresborgere i byen Demmin) udøvede deres virke. I årene 1994–1996 gennemgik den neogotiske murstenskirke for første gang en grundlæggende restaurering af det ydre. Det 45 m høje tårn med åben klokkeafdeling har et såkaldt »biskopshat« som tårntag. Af den indvendige udsmykning er der fra »Gründerzeit« bevaret det neogotiske fløjalter med figurerne af de 12 apostle, Maria med Jesusbarnet samt prædikestolen, hvis lyddæksel blev tilføjet senere. Fløjalteret udgør kirkens pryd og er det første, der fanger de besøgendes blik. Det blev adskilt i 1963 og restaureret i 2000, hvor manglende dele blev suppleret, og det blev genopført. Ligeledes hører sidepanelerne og tabernaklet til dette alter samt en udskåret korsvej til de seværdige elementer.
