Den evangelisk-lutherske menighed i Wattmannshagen. Nygotiske kirker er almindelige i Mecklenburg. Også Schlieffenberger-kirken hører til denne stilretning, men skiller sig ud ved sin romantiske udformning og regnes for en af de smukkeste i Mecklenburg.
Kirken er en stiftelse oprettet af familien von Schlieffen, en patricierfamilie fra byen Kolberg i Bagpommern. Bygningen er tegnet af arkitekten K.A. von Heideloff fra Nürnberg. Pengene blev skaffet af godsejeren Johann von Pogge, der forvaltede Schlieffenberg-godset. Kirken blev opført i årene 1854–1859 og udmærker sig ved sin ensartede neogotiske formgivning. Der blev anvendt mursten og tilhuggede granitsten. Det indbyggede vesttårn har en åben sandstensspire. Kirken er opført på en korsformet grundplan. Ved bygningen falder korets tagryg i øjnene, da den rager markant op over langhuset. I årene 1992-1994 blev kirken grundigt sikret og renoveret.
Interiør: Når man træder ind i kirken fra Schlieffenberg, bliver man imponeret af det høje, lysfyldte rum. Den fremragende neogotiske udformning af interiøret får en til at tænke på et bymæssigt kirkebyggeri. Arkitekten var professoren K. A. von Heideloff fra Nürnberg, hvilket tyder på, at man har ladet sig inspirere af kirkearkitekturen i Nürnberg. Også prædikestolen og altervæggen med deres kunstfærdige udskæringer harmonerer med det indre rum. Det høje kirkorum afsluttes med et nethvælv.
Indgangsportal: På hovedportalen ses mellem de runde murstensstænger vegetative ornamenter af sandsten, der symboliserer de fire årstider. Bladene repræsenterer foråret, aksene sommeren, vinrankerne efteråret og juleroserne vinteren.
Udsigt fra tårnet: Under en rundvisning i kirken kan den besøgende fra tårnet se langt ud over landskabet. Udsigten strækker sig over Schlieffenbergs sølandskab med Krummen See helt til bjergkæderne i Det mecklenburgske Schweiz.
Kirkegård med gravsteder for greverne af Schlieffen: Gravkorsene for familien von Schlieffen indtager en ærværdig plads. De står under en meget gammel stileg, der strækker sine grene ud over gravene, som for at beskytte dem.
Hængebøg: Den murstensbeklædte vestfacade med rosetvinduer og hængebøgens nedhængende grene supplerer hinanden på trods af forskellige formsprog (den stenbyggede bygnings opadstræbende karakter og træets blødt nedadflydende grene).
