Kirken i Kirch-Baggendorf blev opført i midten af det 13. århundrede.
Mod slutningen af det 12. og begyndelsen af det 13. århundrede bosatte tyske nybyggere sig i Baggendorf (Bekendorpe), hvor de også opførte en kirke. Mens Baggendorf selv første gang nævnes i et dokument fra 1242, fremgår det af det første bevis på kirkens eksistens i Kirch Baggendorf den 21. juli 1278, at Hermannus plebanus (præst Hermann) de Baggendorp som vidne på et dokument udstedt af abbeden af Neuenkamp. Det nøjagtige tidspunkt for kirkens opførelse er ukendt. I første halvdel af det 13. århundrede blev bygningen af marksten færdiggjort. Bygningen blev opført som en helhed; tårnet blev dog først tilføjet i det 14. eller 15. århundrede. I 1746 blev det tårnhoved, der kan ses i dag, sat på.
Mens der næsten ikke blev foretaget ændringer på kirkens ydre, gennemgik indretningen større ombygninger. Mellem 1702 og 1703 blev det indre fuldstændig omformet og malet i tidens stil. Prædikestolen og alteret blev tilføjet. I 1864 gennemgik kirkens indre en renovering, hvor kirkebænkene blev udskiftet med de bænke, der stadig findes i dag; i den forbindelse blev midtergangen fjernet. Under ledelse af Gustav Hoffmann blev kirken restaureret i 1939. Kirkegulvet blev fjernet, og der blev installeret varme. Hoffmann afdækkede middelalderlige malerier fra den tid, hvor kirken blev bygget. Efter 1990 blev der foretaget yderligere restaureringsarbejder. I den forbindelse blev skifertagene på tårnene udskiftet med kobber på grund af gennemrustede tagspik. De malerier, som Gustav Hoffmann havde blotlagt, blev i 2001–2005 restaureret og delvist rekonstrueret af Marcus Mannewitz.
Med en længde (inklusive tårn) på 42,32 meter og en bredde på 15,17 meter hører kirken til blandt de større landsbykirker i Forpommern. Den er hovedsageligt opført af marksten. Mursten blev kun anvendt som strukturelement, og både øst- og vestgavlen er ligeledes opført i mursten. Der er tale om et bygningsværk, der blev opført i overgangsperioden fra romansk til gotisk stil.
Rester af et gotisk figurmaleri, der stammer fra slutningen af det 14. århundrede, kan ses i indfaldskanterne af triumfbuen. De østlige vinduer er forsynet med blyindfattet glas. Den barokke prædikestol stammer fra år 1702, mens det ca. fem meter høje altertavle er fra 1703. Begge blev fremstillet i samme værksted. Altertavlen blev i 2007 restaureret i farveudførelsen fra 1938. I 2017 blev prædikestolens guldindramning fornyet.
[Kilde: wikipedia.org]
