I den sydlige del af Østersøen strækker øen sig over et areal på 54 hektar, hvor der har udviklet sig en livlig flora og fauna. Desuden ligger ingen anden tysk ø i Østersøen længere væk fra fastlandskysten.
Som et levn fra den sidste istid er øen med sine skove, buskområder og strækninger i dag et paradis for naturelskere. De første indbyggere bosatte sig allerede i det 13. århundrede på Oie. Øen, der engang hørte til Wolgast, blev i 1291 erhvervet af byen Greifswald og brugt som sommergræsningsareal for avlsheste. I det forrige århundrede blev Greifswalder Oie, da krigsforberedelserne begyndte, erklæret for militært spærreområde med henblik på at gennemføre talrige raketopsendelser der. Senere forflyttede DDR omkring 30 soldater fra grænsesikkerhedsenheden til øen. I mellemtiden er der etableret en biologisk station til videnskabelig forskning i fugletræk. Desuden har den tyske redningsorganisation »Deutsche Gesellschaft zur Rettung Schiffbrüchiger« stationeret et af sine redningsskibe i nødhavnen.
Over øen troner det næsten 50 meter høje fyrtårn, der blev opført i 1853. Dets lys viser den dag i dag skibsfarten vejen. Lysstyrken rækker 50 kilometer ud i Østersøen og overstråler dermed alle andre fyrtårne i Mecklenburg-Vorpommern. Desuden er lyssignalet det eneste, der roterer mod uret i hele Østersøområdet. Den fredede bygning kan besøges om sommeren.
Dagsbesøgende kan komme til øen med udflugtsdampskibet fra Peenemünde og Freest. Hele området er dog udpeget som naturreservat. Derfor er antallet af besøgende begrænset til højst 50 personer om dagen. Vandring er kun tilladt på to afmærkede stier, og efter to timer skal besøgende forlade Greifswalder Oie igen.