Inde i landet snor floder som Peene, Recknitz og Tollense sig gennem et landskab, der ligner noget fra en svunden tid. Alléer udgør en stor del af landvejene gennem den tidligere svenske og senere preussiske provins Vorpommern. Bag de skyggefulde trærækker kan man se dem: Gamle Godshuse og slotte, smukt pyntet, eller restaurerede landsbykirker og tilgroede ruiner. De er maleriske milepæle mellem traditionsrige hansestæder og idylliske landsbyer.
Hvis man længes efter at komme ud i den uberørte natur, bør man under sin ferie i Vorpommern besøge naturparkerne „Flusslandschaft Peenetal“ og „Stettiner Haff“ – om efteråret bliver de legeplads for de imponerende brølende hjorte og de trompetende traner.
Ud over oaser af ro ved regionens sandstrande, bugter og floder har en ferie i Vorpommern også meget at byde på kulturelt og historisk: Kunstnere som Caspar David Friedrich lod sig inspirere af de varme farver og de maleriske, romantiske landskaber i Vorpommern. Klosterruinen Eldena nær Hansestaden Greifswald var et af hans yndlingsmotiver. I dag kan man se hans malerier på Pommersches Landesmuseum i malerens fødeby, mens museet i Hansestaden Anklam er viet til flypioneren Otto Lilienthal.
Ferieeksperterne for Vorpommern
- Turistforeningen i Vorpommern
www.vorpommern.de
Telefon: +49 3834 8910


















































