Wiligrad Slot: En park vågner op af sin tornerosesøvn

Den renoverede landskabspark ved Wiligrad Slot oplever sin genfødsel blandt rododendroner og med udsigt over søen

Forfatter: Annette Rübesamen
Udgivet: 2. jul. 2024

I DDR-tiden var Wiligrad-slottet så tilgroet, at man ikke anede, at det eksisterede. // © MV-T/Friedrich

 

En grusvej fører rundt om Wiligrad Slot til en lille forplads med den smukkeste udsigt: Til venstre glitrer Schweriner-søen, og foran ser man ud over en let skrånende græsplæne med sumpcypresser, plataner og et trompettræ. Bagved rager Schwerins domkirketårn op gennem det grønne. En drømmepark, også fordi Wiligrad Slot i sig selv er et sandt blikfang: en imponerende, tvivlsomneorenaissancebygning fra slutningen af det 19. århundrede, der stilistisk læner sig op ad renæssancen fra hertug Johann Albrecht I’s tid og falder i øjnene med sin facade, der er prydet med talrige terrakottaelementer.

Wiligrad-slottet med en kopi af Braunschweig-løven. // © MV-T/Tiemann

Wiligrad Slot ved Schweriner See

En hyggelig spadseretur gennem et stykke tidshistorie

Og alligevel er Wiligrad Slot og dets vildromantiske landskabspark et rigtigt hemmeligt tip. Det skyldes ikke, at havearkitekten Armin Sckell ikke havde gjort sig umage ved planlægningen af det grønne område – tværtimod. Han skabte udsigtsakser og anlagde stier på fem kilometer, der skulle føre den slentrende besøgende hen til bestemte udsigtspunkter og små arkitektoniske elementer. Disse stier snoede sig harmonisk gennem området, idet de fulgte trægrupper, bakker og vandløb. Også vand spillede en vigtig rolle i Sckells plan: Ikke kun fordi parkområdet fører direkte over en stejl bred til bredden af Schweriner-søen. Vand forekommer også i form af damme, kilder og sprudlende bække. Derudover havde bygherren og opdragsgiveren Johann Albrecht zu Mecklenburg, der havde lidt af Belvedere-slotsparken i Weimar i tankerne, samlet en masse eksotiske træer – græske fyrretræer, orientalske pinjetræer og cedertræer fandt et nyt hjem ved Schweriner See.

Over 1.000 rododendroner blev plantet i forbindelse med restaureringen af parken // © MV-T/Tiemann
Over 1.000 rododendroner blev plantet i forbindelse med restaureringen af parken
Man kan slentre gennem Wiligrader Schlosspark over mange kilometer. // © MV-T/Tiemann
Man kan slentre gennem Wiligrader Schlosspark over mange kilometer.
»Først måtte vi undersøge, hvordan parken egentlig så ud før i tiden,« fortæller Dietmar Braune, afdelingsleder for haverne hos de statslige slotte, haver og kunstsamlinger i Mecklenburg-Vorpommern. // © MV-T/Tiemann
»Først måtte vi undersøge, hvordan parken egentlig så ud før i tiden,« fortæller Dietmar Braune, afdelingsleder for haverne hos de statslige slotte, haver og kunstsamlinger i Mecklenburg-Vorpommern.

Men i DDR-tiden forsvandt slottet og parken pludselig fra kortene – af politiske årsager. Anlægget blev nemlig først brugt som partiskole og derefter som uddannelsessted for folkepolitiet. Og der var offentligheden uvelkommen. Den, der i dag slentrer gennem den 19 hektar store slotspark, går derfor også gennem et stykke tidshistorie. „I efterkrigstiden ødelagde totalrydning, vildvækst samt politiskolens bunkere og boligbygninger landskabsparken. I 2011 begyndte vi så på renoveringen“, fortæller Dietmar Braune, afdelingsleder for haver ved de statslige slotte, haver og kunstsamlinger i Mecklenburg-Vorpommern. Landskabsparkens terræn blev omformet, og store dele af området blev ryddet for træer, „for efter 40 års vildvækst var stort set alt tilgroet”, husker Braune. „I princippet har vi genoplivet en park, der egentlig ikke længere eksisterede. Det er virkelig noget meget smukt!“

Også dammen er igen blevet det, den altid skulle have været. // © MV-T/Tiemann

I slotsparken i Wiligrad

Hertugindens buste måtte først bjærges op af dammen.

Restaureringsarbejdet omkring Wiligrad Slot varede indtil 2014; og de kostede 2,8 millioner euro. Midlerne blev blandt andet brugt til at finansiere renoveringen af den store dam, der i dag igen er et idyllisk paradis, hvor frøerne kvækker, guldsmede svæver over vandet, og hvor hertuginde Elisabeths buste hviler på en marmorstele – en buste, der under politiskolens tid var havnet i vandet og først måtte bjærges fra den mudrede bund. Der blev også plantet 1.000 nye rododendroner, for Wiligrad har altid været berømt for disse pragtfulde blomsterbuske, der oprindeligt stammer fra Himalaya. De gamle rododendroner i Wiligrads slotspark havde nogle steder nået den imponerende højde på seks meter. Så langt er de nye planter, som Braune og hans team har plantet, naturligvis ikke kommet endnu. Nogle er dog allerede nået op på to meter. »De trives strålende her«, glæder havekonservatoren sig. Derefter peger han på en lys, grøn dal, hvor en lille bæk idyllisk plaskende løber mod søen. „Her lå politiskolens skydebane! Utroligt, ikke? Vi har frigjort det hele igen!“

I dag nyder gæsterne lækre, hjemmebagte kager i »Gartencafé Wiligrad«. // © MV-T/Tiemann
I dag nyder gæsterne lækre, hjemmebagte kager i »Gartencafé Wiligrad«.

Også »Elisabethquelle« er blevet genopbygget, og den såkaldte »Kaisertreppe«, der tidligere førte op fra anløbsbroen ved bredden, er blevet blotlagt. Trofast mod originalen? „Vi har så vidt muligt arbejdet ud fra originale tegninger og gamle fotos. Hvor vi ikke kunne finde noget, har vi udfyldt hullerne”, tilføjer Braune. Han glæder sig især over Braunschweig-løven, der som en bronzeskulptur sidder på en sokkel af kalksten. „Det er en replika. Originalen forsvandt efter 1945. Det er takket være et lykkeligt tilfælde, at støbeformen til en identisk løve stadig fandtes i Ratzeburg, som vi så kunne bruge igen. Nu står løven igen der, hvor den hører hjemme.“

Det her kunne også interessere jer

Indhold indlæses

Tilbage