Nu eller nu!
Som en sidebemærkning skabte han med dette spørgsmål en programtitel med international klang. Her ser vi, at Schubert nu er flersproget – hvis ikke ligefrem tosproget. Nu, hvor han er nået helt til toppen af globaliseringens isbjerg, står alle døre åbne for ham. Hele verden. Men alligevel forbliver denne enestående kunstner tro mod os, for han giver også koncerter i Tyskland – ikke mange, men dog ca. 745. Det viser, at han har formået det, som kun få lykkes med: at forblive jordnær trods den gigantiske succes. Han vil gerne være en Olaf, man kan røre ved. Desværre er der dog næsten ingen, der gør det, som han for nylig indrømmede over for et stort nyhedsmagasin. På scenen opfinder Schubert sig selv på ny, og netop derfor forbliver han helt den samme. Han går konsekvent sin egen vej, men er ikke en, der overskrider de røde linjer. Nej – han undergraver dem. De gule linjer springer han derimod over. Dermed er han i stand til at flytte grænser, også de usynlige, i alle retninger på én gang.
Hvordan han klarer det, ved han nok ikke selv. At få lov til at observere ham under hans show er dog en storslået oplevelse, for selv den ene eller den anden spøg bliver affyret undervejs. Derfor siger næsten alle (selv hans bedstemor), der nogensinde har haft fornøjelsen af at opleve ham live, dybt rørt: Tak, Olaf! Hans venner Jochen M. Barkas og Herr Stephan er selvfølgelig som altid med,
