Rejsebilleder fra Schweiz/Ticino, Rumænien, Polen, Bulgarien, Usbekistan og fra rejsen til Kina udvider temaet »Rejsebilleder«
»En flere måneder lang sørejse markerer endnu et vendepunkt i værkets udvikling. Den fører kunstneren og hans kone over Middelhavet og de asiatiske have helt til Østasien. Han vender tilbage med talrige studier og billeder, som han har skabt om bord. Den konstante fokusering på handelsskibet („Leipzig“), der sejlede fra havn til havn – på en måde et omrejsende friluftsatelier – og den deraf uundgåelige begrænsning til udsigten over dækket og rælingen, sådan en „indsnævring“ kunne også gøres produktiv.
»I uger og måneder til søs tog kunstneren først og fremmest den voldsomme oplevelse til sig, som havet bød ham med sit dagligt skiftende udsyn: under en flimrende himmel i solens glans, vaskeblå bølger, der rullede i Det Kinesiske Hav; stormpiskede, højt opstigende grønne bølgetoppe, kronet af sprudlende hvide skumkamme, regnbuer i den sprøjtende skum i vindstyrke 10 i Det Indiske Ocean; den kølige, skinnende fluorescens fra himmel og vand i Atlanterhavet.(Gerhard Pommeranz-Liedtke)
Den håndskrift, der engang var blevet så pedantisk, og bestræbelserne på omhyggeligt komprimeret maleri kunne her ikke længere udnyttes; blyant og pensel bruges løst og undertiden nærmest kalligrafisk. I billederne afspejles nu oplevelsen af rummet, der er blevet det egentlige tema, i dets skiftende situationer samt studiet af den næsten altid bevægelige vandoverflade.
En malerrejse, som Kunstnerforeningen havde gjort mulig sammen med nogle andre kunstnere via Moskva til Centralasien, førte til de gamle byer i Orienten. I Bukhara og Samarkand opstod der ud over tegninger også nogle oliestudier på malepapir, hvor man forsøgte at indfange den særegne farveverden i disse byer og denne natur.“ (Mayer, Rudolf. 1983. Welt der Kunst Otto Niemeyer-Holstein. Berlin: Henschelverlag. s. 32 og 42)