Dukketeater efter Brødrene Grimms eventyr
En kold vinter bad en bjørn om at komme ind, fordi han gerne ville varme sig lidt. Først blev pigerne bange, men da han talte venligt til dem, bankede de sneen ud af hans pels og tumlede rundt med ham. Sådan gik det hele vinteren, indtil foråret kom, og bjørnen sagde farvel til pigerne. Da han ville ud ad døren, satte han sig fast i dørhængslet – et stykke af hans hud revnede, og nedenunder skinnede det som guld.
Efter nogen tid sendte moren børnene ud i skoven. Der fandt de et fældet træ, hvor en dværg hoppede op og ned langs stammen, fordi han havde fået sin lange skæg fastklemt. Snehvide befriede ham med sin saks, men dværgen skældte de to ud og forbandede dem. Pigerne mødte den barske fyr endnu to gange. Den ene gang, da hans fiskesnøre havde viklet sig ind i skægget, mens han fiskede, og den anden gang, da en stor ørn havde kastet sig over ham for at rive ham op i luften. Hver gang blev han befriet af søstrene, og hver gang blev de skældt ud af ham.
En aften, da dværgen havde bredt sine stjålne skatte ud på en lysning og blev overrasket af pigerne, kom bjørnen imod dem. Dværgen befalede børnene at komme ham til undsætning, men bjørnen gav den lille et så voldsomt slag med poten, at han blev slået flere alen ned i jorden.
I det samme faldt bjørneskindet af, og foran pigerne stod en smuk prins. Han bad Snehvide om hendes hånd, og Rosenrot blev gift med hans bror.
Sammen med deres mor flyttede de nu ind på slottet og tog også de to rosenbuske med sig.
