Kunst langs vejen... sikken en idé! Skulpturer, der bogstaveligt talt »lever« i naturen og det eksisterende kulturlandskab. Ild-, årtusindtræer, kogleblomster, et spejleæg, forfædres- eller sendesten, steler, pyramider og krammestener..., I alle årstider, i al slags vejr, med stadig nye indtryk – en fantastisk oplevelse...
Et udstillingsområde under åben himmel, en sti, man kan vandre ad og ikke blot beundre kunsten, men også en betagende natur: Det mecklenburgske Schweiz. Som schweizer kan man måske finde dette navn lidt morsomt, men set i forhold til Mecklenburg rager bakkerne højt op. Bakkerne stiger blidt og falder blidt igen, og derved skabes en jævnhed og en harmoni, der er uden sidestykke.
Her tiltrækkes Hans grev von Schlitz i begyndelsen af det 19. århundrede, og han omgiver sit nyopførte slot »Burg Schlitz« med en usædvanlig park. Grev Schlitz planter mange træer, herunder eksotiske arter, og anlægger dygtigt vidtstrakte spadserestier. Han lader 36 monumenter opføre: søjler, obelisker, grotter og endda søer. På dette tidspunkt anlægges også Görzhausen – i dag centrum for den nye skulptursti, der opstår mellem dette sted og Burg Schlitz.
De to kunstnere Wilfried Duwentester og Bernd Uiberall tager i slutningen af 1990’erne grevens idé op og fører den videre ind i mødet med nutidens skulpturer. Skulpturerne »lever« under åben himmel i samspil med vidderne og det eksisterende kulturlandskab, som allerede i århundreder har været præget af mennesket og alligevel rummer en stærk, nærmest sprudlende natur.
Skulpturstien lever i høj grad af, at kunstnerne inddrager det foreliggende landskab allerede i kunstens tilblivelse. Den dialog mellem landskab og kunst, der således opstår, kan vi som spadserende lytte til.
Hvert besøg på skulpturstien er anderledes. Det skiftende vejr og årstiderne giver landskabet gang på gang et helt andet præg, så der opstår en enorm mangfoldighed af indtryk, selv på samme sted og med den samme skulptur.
