Rechlins udvikling er tæt forbundet med luftfartsteknikken. Allerede under 1. verdenskrig blev der anlagt en jernbaneforbindelse, og et flyveforsøgs- og uddannelsescenter blev taget i brug. Som følge af Versailles-traktaten gik alle aktiviteter i stå. Først fra 1934 sker den hurtige udbygning til det tyske luftvåbens største testcenter ved Müritz. Der opføres boligkvarterer (i dag Rechlin og Rechlin-Nord) med tilhørende infrastruktur, og Mirower-kanalen samt forbindelsen mellem Claassee og Müritz anlægges. Byen får en bebyggelsesstruktur, der er atypisk for en mecklenburgsk landsby.
Omkring 1940 boede og arbejdede ca. 4000 mennesker i Rechlin. Hertil kom personer, der var indkaldt til arbejdspligt, tvangsarbejdere og koncentrationslejrfanger, som blev sat til at arbejde som hjælpepersonale på testanlægget. Den løbende udvidelse af flyvepladsen i Lärz krævede omfattende jord- og udjævningsarbejder. I denne periode blev der i Rechlin ubestrideligt ydet organisatoriske, ingeniørtekniske og også flyvemæssige toppræstationer. Rechlin blev udbygget til en vigtig garnisonsby og delt i to dele – den tyske og den russiske sektor – af en mur. Denne mur faldt først i 1993, da de sidste SNG-styrker trak sig tilbage.
