Skovbruget satte i midten af det 19. århundrede nye retningslinjer ved at indføre nye træ- og buskarter, der endnu var ukendte i dette land, i de lokale skove. Det første forsøg på at gøre dette i Mecklenburg resulterede i Lüttenhagener Paradiesgarten, som i dag igen er åben for alle interesserede besøgende.
Paradishaven i Lüttenhagen blev åbnet i 1881 som en skovbotanisk forsøgsplads med det formål at teste, om nye plantearter, som ikke forekommer naturligt i dette område, var egnede til dyrkning som brugstræer. Navnet Paradiesgarten blev givet af skovfoged Johannes Grapow. Pionerhaven i Mecklenburg indeholdt i sin oprindelige beplantning 27 forskellige træarter, hvoraf der desværre kun er få tilbage i dag. Efter Første Verdenskrig forvildede området sig nemlig, og den manglende pleje fik mange træer til at dø. I 1995 blev træhaven imidlertid genopbygget: Stier blev anlagt på ny, skiltningen fornyet, og arealet, der oprindeligt var på 0,45 hektar, blev udvidet til 2,20 hektar ved at inddrage den gamle frugtplantage og en del af den tilstødende gamle bøgeskov.
I dag vidner syv forskellige arter, der har overlevet tidens tand, om den tidligere park: hvidgran, hestekastanje, bittervalnød, Lawson-cypres, ærtefrugtet cypres, senblomstrende vinkirsebær og kystdouglas. I forbindelse med genopbygningen blev der i 1994, som var »Taksens år«, plantet 100 takstræer under bøgerne. Skovhaven domineres af de statelige douglasgraner. Siden maj 2012 har yderligere 16 store træfigurer af typen »skovånder« beriget den lille park. Figurerne forestiller dels »klassiske« ånder som Rübezahl eller Pan, dels også meget originale og usædvanlige varianter, og gør et besøg i Paradisegården endnu mere afvekslende og interessant.
