Hvem ved egentlig, at glas består af sand? Et lille museum i Langen Brütz beskæftiger sig med emnet glas og dets fremstilling.
Over 600 udstillingsgenstande giver i Waldglasmuseet igen mulighed for at opleve det gamle håndværk. Udstillingen fokuserer især på det mecklenburgske skovglas. Navnet stammer dels fra, at råmaterialet – jernholdigt sand – bliver grønt, når det smeltes. For det andet skyldes det, at der var brug for store mængder træ til glasfremstillingen, og at glasværkerne derfor blev bygget direkte i skoven. For nogle hundrede år siden var Mecklenburg et af de største glascentre, da man her fandt den jernholdige sand, kunne udvinde potaske som tilsætningsstof og havde rigeligt med træ og vand til rådighed. Pottasken blev udvundet af træaske, hvorved der ved udvaskning og udglødning af træasken kun kunne udvindes en lille mængde af det oprindelige volumen (omkring en tusindedel). Størstedelen af den energi, der var nødvendig ved skovglasfremstillingen – 80 til 85 procent – gik til fremstillingen af potaske. Afhængigt af træets art og tilstand var der behov for en til tre kubikmeter træ for at fremstille et kilogram glas.
