Mönkebude – Anerkendt feriested – En perle ved Stettiner Haff. Den mere end 750 år gamle by Mönkebude er en idyllisk kommune, der har udviklet sig fra en fisker- og skibsførerby til et populært badested og rekreativt område. Vand, sol, frisk luft, skov, strand...
Velkommen til Mönkebude!
Dejligt, at De er her …
Var det meget besværligt at finde vej til den yderste nordøstlige del af vores republik?
Nu er De jo kommet frem og har endelig tid til at gøre alt det, De har glædet Dem til hele året. Mönkebude er en meget populær badeby og ligger ca. 7 km vest for Ueckermünde. Fra stranden har man en smuk udsigt over Øen Usedom. Den 500 m lange, fint sandede strand med strandkurve er et sandt børneparadis og garanterer en afslappende badeferie for hele familien. Det fladt skrånende vand giver både unge og gamle en ubekymret badeoplevelse. For naturbadere er der et strandområde, hvor man kan solbade uforstyrret i Tysklands region med mindst nedbør.
Sportsentusiaster får her virkelig noget for pengene. Der tilbydes forskellige sportsgrene såsom sejlsport, ridning, bordtennis, udendørs keglespil, cykling og bowling. Her kan både voksne og børn virkelig boltre sig.















