Den Botaniske Have er en videnskabelig institution under Rostock Universitet, der beskæftiger sig med forskning, undervisning, oplysning om betydningen af den biologiske mangfoldighed samt bevarelse af sjældne plantearter. Den fungerer samtidig som informationskilde og grøn oase for offentligheden. På det 7,8 hektar store fredede område dyrkes omkring 7.000 plantearter på biologisk vis i videnskabelige afdelinger, biotopanlæg, drivhuse og en universitetshave.
Det udendørs område
Den botaniske haves udendørsareal omfatter følgende hovedområder: Den systematiske afdeling og det tilhørende træpark (arboret) grupperer omkring 2500 plantearter videnskabeligt efter deres fylogenetiske slægtskab og vidner om fremskridtet i planterigets evolution, som har forløbet ad forskellige udviklingsveje gennem mange millioner år. Den morfologisk-biologiske afdeling sætter ved hjælp af ca. 350 arter fokus på de mest forskelligartede planteformationer, som i tilpasning til miljøforholdene opfylder bestemte livsvigtige funktioner og kan karakteriseres som funktionelle plantetyper (plant functional types). Her er planteorganernes rolle i at sikre overlevelse og formering udløsende faktor for fremkomsten af meget mangfoldige, men også forbløffende ensartede opbygningsmønstre hos forskellige plantegrupper. I afdelingen for officinale planter er over 200 arter, der anvendes som læge-, helbredende, krydderi-, farve-, fiber- og teknologiske planter, grupperet efter deres indholdsstoffer og tilsvarende anvendelsesformål. Afdelingen om brugsplanternes historie i det nordøstlige Tyskland præsenterer ca. 60 plantearter, som siden yngre stenalder i forskellige epoker er kommet til det område, der i dag udgør det nordøstlige Tyskland, og som er blevet udnyttet i betydeligt omfang.
I andre områder af haven, nemlig biotopanlæggene, får planterne derimod lov til at vokse helt naturligt. Her er det stedets krav og vekselvirkningerne mellem planterne, der er de afgørende faktorer. Ud over klit og mellemmoser afspejler kilde-moser og fugtige enge, tørre sandgræsarealer, bøgeskov og elle-sump samt en bæk og tre damme den økologiske levesteds betydning for fremkomsten af mangfoldigheden i planteriget. I Alpinum kan man se, hvordan det kompleks af ekstreme miljøfaktorer, der gør sig gældende i de højtliggende bjerg- og subalpine zoner på surt og basisk forvitret grundgestein, har frembragt særegne og meget blomsterrige tilpasninger, der også viser interessante ligheder inden for systematisk meget forskellige grupper. Her er der samlet ca. 1.500 arter. Mindre anlæg omfatter bl.a. den japanske have, en samling af stedsegrønne arter og et bedområde med beskyttede indfødte plantearter. En såkaldt universitetshave, et område til haveterapi og en bi-informationshave drives af eksterne partnere.
Drivhusene
Drivhusene rummer samlinger (ca. 1.000 arter) af tropiske brugs- og regnskovsplanter, subtropiske arter fra forskellige ørkener og halvørkener på jorden samt middelhavsarter fra fire kontinenter. Det geografiske fokus ligger på den gamle verden (Palæotropis) med Afrika, Madagaskar og De Kanariske Øer. Særsamlinger omfatter en række tørketolerante karplanter og kødædende planter, som er i centrum for forskningsprojekter.
Alle drivhuse i den botaniske have tjener primært til universitetsundervisning og forskning og er arkitektonisk ikke indrettet til større og vedvarende besøgsstrømme. Vi beder om forståelse for, at de derfor kun kan åbnes for offentligheden tirsdag til torsdag i drivhusgartnernes arbejdstid samt i forbindelse med søndagsrundvisningerne.
