Sankt-Marien-kirken i Loitz er en kirke fra det 13. århundrede i Loitz.
De ældste omtaler af bykirken stammer fra 1299. Kirken er en treskibet, fem-joch hallkirke med en lige afslutning mod øst og et kirketårn mod vest. To af kirkens joch stammer i deres kerne fra det 13. århundrede. Forhallen og de to sideskibe blev tilføjet i senmiddelalderen. Der blev dog foretaget gennemgribende tilbygninger og ændringer i det 17. århundrede samt yderligere tilbygninger i det 19. og 20. århundrede. Kirken blev opført af marksten og mursten, og senere blev murværket pudset.
Ombygningerne fra 1600 blev finansieret af hertuginden Sophia Hedwig. De oprindelige ydervægge i tårnhallen mod nord og syd blev revet ned, og mod øst blev der tilføjet tre skibe; samtidig blev koret også revet ned. Fra 1809 til 1811 blev kirken endnu en gang gennemgribende renoveret under ledelse af Johann Gottfried Quistorp. På dette tidspunkt var Joachim Friedrich Barkow fra 1802/03 til 1836 blevet udnævnt til præst af den svenske konge og senere til superintendent og konsistorialråd. Han blev begravet ved nordmuren. Kirkens tårn blev genopmuret i 1832. I 1866 blev der tilbygget to sakristier til gavlveggen mod øst. I 1906 fulgte muringen af de to sydlige indgange.
Marienkirkens udsmykning omfatter et barokt altertavle, der blev fremstillet i 1720 i Elias Keßlers værksted, en prædikestol udført af Johann Gottfried Quistorp, et døbefont af granit med fire plastiske hoveder på kuppaen, tretten portrætplader, der stammer fra fyrsternes kirkebænke, samt et bibliotek, der blev skænket af hertuginden i 1621. Orgelet blev fremstillet i 1941 af firmaet Kemper i Lübeck. Kirkens klokkesæt består af to bronzeklokker og tre små cymbaler, der blev fremstillet i 1996.
