Prof. dr. med. Kaja Ludwig, overlæge og vicemedicinsk direktør ved Klinikum Südstadt Rostock, om erfaringerne fra fedmecentret.
Langt over halvdelen af Tysklands befolkning er overvægtig, og hver fjerde indbygger er endda sygeligt overvægtig, hvilket i medicinsk sammenhæng betegnes som adipositas. Hvor ser De årsagerne til den stadigt stigende andel af overvægtige mennesker?
Prof. Dr. Kaja Ludwig: Befolkningen i Mecklenburg-Vorpommern ligger i spidsen af statistikken over overvægtige i Tyskland. Men problemet er ikke regionalt betinget, det findes over hele verden. Levekårene har ændret sig grundlæggende på verdensplan. For 100 år siden gik man i gennemsnit 12.000 skridt om dagen, i dag er det 2.800 til 3.500 skridt. Bilen dominerer mobiliteten. Industrialiseringen har desuden medført et ekstremt fald i det fysiske arbejde, og andelen af computerbaserede arbejdspladser vokser stadig. Også fritidsvanerne præges alt for ofte af stillesiddende aktiviteter som tv, video- og computerspil. Hertil kommer usunde spisevaner. Vi spiser for meget sukker og for meget fedt.
Spiller folks uddannelsesniveau en rolle i forbindelse med overvægt og fejlagtig ernæring?
Prof. Dr. Kaja Ludwig: Vores erfaringer viser, at alle sociale lag er ramt af overvægt og fedme. En sund og varieret kost har dog også sin pris og er ikke overkommelig for alle. Fastfood er ofte billigere og falder desuden i smagen hos mange mennesker på grund af de sukkerholdige tilsætningsstoffer.
Bør der indføres en sukkerafgift?
Prof. Dr. Kaja Ludwig: I Frankrig og Mexico har man gjort gode erfaringer med afgiften. Den har fået producenterne til at bringe produkter med mindre sukker på markedet. I Tyskland afvises denne afgift, fordi man sætter sin lid til forbrugernes eget ansvar. Klinikum Süd i Rostock har opbygget et godt ry inden for behandling af overvægtige patienter.
Hvordan ser behandlingsstrategien ud?
Prof. Dr. Kaja Ludwig: Når en patient kommer til specialambulatoriet, begynder vi med at vurdere de forskellige behandlingsmuligheder. Et tværfagligt team bestående af psykologer, fysioterapeuter, ernæringsrådgivere, internister og kirurger arbejder tæt sammen for at give patienterne mulighed for et individuelt tilpasset, langsigtet og stabilt vægttab og for at minimere risikoen for følgesygdomme. Det drejer sig især om forhøjet blodtryk, diabetes, hjertesygdomme og kræft. Forskere går ud fra, at fra et BMI på 40 forkortes menneskets forventede levetid med ca. 7–8 år. Med vores strukturerede, konservative behandlingsprogram over seks til tolv måneder kan der opnås gode resultater, forudsat at patienten samarbejder aktivt og er parat til at ændre sine hidtidige livsvaner.
Hvornår bliver kirurgiske indgreb nødvendige?
Prof. Dr. Kaja Ludwig: En operation er altid et indgreb i menneskets integritet og bør først overvejes, når de medicinske indikationer herfor foreligger. Personer med et BMI på over 45 og 50 kan næppe opnå et nævneværdigt, langsigtet vægttab ved hjælp af konservative metoder. De har som regel gennemgået utallige slankekure, og deres forventninger er dæmpede. Når man afvejer risiko og gavn, kan en kirurgisk maveformindskelse være en god måde at få bedre styr på omstillingen af livsstilsvanerne. Indgrebet medfører, at patienten regelmæssigt skal gennemgå kontrolundersøgelser og er afhængig af indtagelse af mineraler og medicin.
Hvad råder De patienter til for at forebygge overvægt?
Prof. Dr. Kaja Ludwig: Først og fremmest er det vigtigt at se sig selv i spejlet og blive klar over sine egne livsvaner. Derefter bør man finde modet til at omsætte sin selvindsigt til handling. Bare stå op og kom i gang. Det er bedst at anskaffe sig en hund og gå 10.000 skridt hver dag. Desuden anbefaler jeg regelmæssig kontakt til den praktiserende læge, som gennem medicinske helbredsundersøgelser holder øje med fedtstofskiftet og opdager problemer i tide.
