Udstillingsåbning i anledning af 70-årsdagen for den afdøde maler fra Wustrow
Indhold:
I anledning af 70-årsdagen for maleren Erich Theodor Holtz fra Wustrow afholder Fischlandhaus en omfattende udstilling med værker af denne kunstner. Erich Theodor Holtz tilhører den anden generation af kunstnere, der efter Første Verdenskrig opdagede landskabet på Østersøhalvøen Fischland-Darß-Zingst. Inspireret af dette lille hjørne af jorden mellem Bodden og Østersøen udviklede han sig næsten til en ren landskabsmaler. Således indfangede Holtz Bodden-landskabet i forskellige årstider og vejrforhold. Han havde en særlig interesse for, hvordan Bodden og landsbyen fremstod om vinteren eller i overgangsperioderne. Havet og klitlandskabet var derimod et malerværdigt motiv for ham på forskellige tidspunkter af døgnet. I centrum for udstillingen står stemningsfulde landskaber fra forskellige skabelsesfaser, som på imponerende vis afspejler hans fine sans for lys, atmosfære og Fischlands særpræg. Derudover vises for første gang værker fra hans tidlige produktion.
Kurator Melanie Ohst fra Kunsthalle Rostock holder tale.
Udstillingen er et samarbejde mellem Fischlandhaus og Kunsthalle Rostock.
Der er gratis adgang, og udstillingen kan besøges fra den 6. november 2026 til den 11. april 2027 i de normale åbningstider.
Billede: Portræt
Biografi om Erich Theodor Holtz:
Erich Theodor Holtz (født i 1985 i Storkow/Mark – død i 1956 i Wustrow) – maler fra Fischland
Erich Theodor Holtz hører til de hidtil lidt undersøgte kunstnere, den anden generation af kunstnere, født omkring og efter 1880, som efter Første Verdenskrig opdagede landskabet på Østersøhalvøen Fischland-Darß-Zingst. »Kunstnerkolonien Ahrenshoop«, der blev grundlagt dér i 1890’erne, eksisterede på dette tidspunkt ikke længere i sin oprindelige form. Inspireret af stedets særpræg, dets landskab og indbyggerne fastholdt repræsentanter for grundlæggergenerationen, såsom Paul Müller-Kaempff, Elisabeth von Eicken eller Anna Gerresheim deres indtryk. Især landskabsbegrebet blev genvurderet gennem kunstnerkolonier i det 19. og tidlige 20. århundrede i indlandet eller ved kystbyer som Ahrenshoop: Den fremherskende opfattelse af landskabet og etableringen af friluftsmaleriet banede således vejen for moderne strømninger som f.eks. impressionismen. Hvordan Erich Theodor Holtz som repræsentant for den anden generation prægede kunstnerregionen, og hvordan han udøvede sin kunstneriske virksomhed under de skiftende samfundspolitiske forhold i Tyskland i det 20. århundrede, kan de få værker af kunstneren, der stadig kan findes i dag, illustrere. Selvom mange allerede blev ødelagt under krigen, og andre blev solgt umiddelbart efter deres færdiggørelse, kan man stadig finde omkring 250 af kunstnerens værker i museerne i Mecklenburg-Vorpommern. Yderligere værker befinder sig i privat eje eller er i omløb. Kunsthalle Rostock opbevarer den mest omfattende samling af Erich Theodor Holtz’ værker. Heriblandt findes akvareller, temperamaleri, håndtegninger samt nogle få oliemalerier og grafiske værker. Ud over studier og værker skabt på rejser er det især landskaber, stilleben og portrætter fra hans tredje hovedskabelsesfase (1946–1956), der er bevaret på Fischland. »Portræt af en mand med baskermøtte« er et værk, der blev skabt under hans studietid fra 1912 til 1914 i portrætklassen hos Adolf Schlabitz (1854–1943) ved Akademiet for Billedkunst i Berlin. Denne klasse blev stadig ledet af historiemaleren Anton von Werner (1843–1915). Mens der i mellemtiden blev udstillet værker af impressionister og ekspressionister i Sezessionen, forblev undervisningen på akademiet altid en kamp mellem tradition og modernitet. Med Brachts elev Paul Vorgang (1860–1927) finder Holtz imidlertid en lærer, der er præget af Eugen Brachts (1842–1921) moderne opfattelse af landskabet. Inspireret af det lille hjørne af verden mellem Bodden og Østersøen bosætter Holtz sig endelig i 1917 på Darß, fra 1924 på Fischland og udvikler sig næsten til en ren landskabsmaler, som hans foretrukne motiver – Bodden, landsbyen og havet – vidner om. Da han i 1934 giftede sig med maleren og grafiker Hedwig Sommer (1901–1970), udviklede der sig midlertidigt et kunstnerisk samarbejde mellem dem. Nogle værker afslører kunstneriske ligheder mellem kunstnerparret, der knytter an til traditionen fra »Kunstnerkolonien Ahrenshoop« fra grundlæggelsestiden. Men deres stil udvikler sig videre. Således indfanger Holtz Bodden-landskabet på forskellige årstider og under forskellige vejrforhold. Han har især interesse for, hvordan Bodden og landsbyen fremstår om vinteren eller i overgangstiderne. Havet og klitlandskabet synes derimod at være et malerisk motiv for ham på forskellige tidspunkter af døgnet. Holtz’ landskabsmalerier i lille til mellemstort format følger ingen repræsentative krav; de er autentiske indtryk fra en følsom kunstner, der henter inspiration i sig selv. Inspireret af privatundervisningen i temperamaleri hos Karl Hänsel (1868-1947) under sin tid som studerende ved Den Kongelige Saksiske Kunsthåndværksskole i Dresden (1909-1911) opnår han det højeste maleriske udtryk gennem denne teknik, som han senere foretrak. Det er »gengivelsen af de atmosfæriske farveværdier, som er karakteristiske for Fischland« (Holtz: Til jubilæumsudstillingen i anledning af 70-årsdagen for E. Th. Holtz-Wustrow, 1955, [upubliceret]), der er af særlig interesse for Holtz. Holtz’ landskabsmalerier forbliver trods alt tro mod den traditionelle kanon fra kunstnerkolonierne i Ahrenshoop i alle skabelsesfaser, på trods af de omskiftelige tider i det 20. århundrede. I tiderne under nazidiktaturet og den ideologisk præget kunstpolitik i den sovjetiske besættelseszone og det unge DDR kunne de – erklæret som ’Heimatkunst’ – bestå uantastet. Med strandgods-stillebenene og landskabsmalerierne, der har det åbne hav som motiv, kan derimod en ny tematisk vinkel skimtes, der peger ud over traditionen fra den tidligere malerkoloni. E. Theodor Holtz hører i sidste ende til de kunstnere, der på grund af Tysklands omskiftelige historie aldrig opnåede stor anseelse, men han hører heller ikke til de få genier, der først blev opdaget sent. Han er repræsentant for den uformelle sammenslutning af kunstnere omkring Ahrenshoop, som gennem årtier genoplivede og bevarede strukturerne i et konstrukt, som det engang blev dannet af »kunstnerkolonierne« i det 19. århundrede.
