»Når man ser det nøje efter, er Saaler-biotopen en samling af biotoper,« præciserer den gamle skovfoged Martin Lawrenz og fortæller, omgivet af sine anlagte høj- og lavmoser, tørhede, vandflader med åkander, tørmure, stenhøje og områder med dødt træ, hvilke anstrengelser der er nødvendige for at skabe en planteverden, som også tiltrækker det ønskede dyreliv. Vandarealerne skal for eksempel være dybe nok til ikke at blive tilgroet. For mange åkander og gulblomstrende froskebid nedbrydes om efteråret og danner rådnende gasser, der forstyrrer den biologiske balance. Derfor skal der udføres møjsommeligt ukrudtsarbejde. Denne regulerende indgriben finder sted regelmæssigt.
Oplev denne perle på en lysning i den sydlige ende af kommunen Saal: Martin Lawrenz, pensioneret skovfoged og ejer af dette skovområde, har givet den tidligere sandgrav nyt liv med en kunstig mose, vandflader, terrasser, stenhøje og -mure samt et siddeområde under fyrretræer på det højeste punkt i området … …
- I maj springer det ud i grønt, og skorstenshvepsene begynder deres arbejde,
- fra juni blomstrer åkanderne
- om efteråret er der svampe, mange og store, samt brombær også i den tilstødende blandingsskov med bøgetræer … i skoven føles 14 grader plus i efterårssolen vidunderligt
- Træperler på små skader på bøgerne er små lykkeamuletter …
Lawrenz holder de græssende skovdyr væk fra den endnu unge vegetation ved hjælp af et beskyttelseshegn. Uden naturlig afgræsning går det dog åbenbart heller ikke, så Lawrenz må selv tage fat på efterårsbeskæringen med haveværktøj og teknik. Det er et imponerende stykke kultiveret natur. Åkander, græshopper, guldsmede og andre dyr viser sig for os, der kommer her for at slappe af, til glæde og fordybelse.
Skorstenshveps i maj: Solitært levende hveps er vigtige for naturens kredsløb
Hveps er trods deres dårlige ry vigtige for naturens kredsløb. De fungerer ikke kun som bestøvere, men spiser også skadedyr på planter. En særlig interessant art er den almindelige skorstenshveps, der bygger »skorstene« ved sine redehuller.
For at kunne observere og hjælpe skorstenshvepsene skal der være en kombination af føde (snabelbille-larver), redeplads (ler eller et tørt sted) og et egnet levested med lucerne. Et sådant sted er Saaler-biotopet. Her danner dyrene større redeansamlinger, hvor de let kan observeres.
Som navnet antyder, bygger skorstensvepsen en skorsten ved sit hus, og det foregår således: Hvepsen graver en redehule, der er op til fem centimeter dyb, blødgør det udgravede byggemateriale med spyt og aflejrer det i form af en »skorsten« foran redehullet. Efter ynglesæsonen kan hvepsene genbruge materialet som fyld i røret.
Forresten: Sand, ler, grus, marksten og det såkaldte »Geländerelif« i vores region er arven fra den sidste istid. De murstens- og markstensbygninger, der er opført heraf, er vidnesbyrd om vores efterfølgende civilisation.
Saaler Waldbiotopsammlung ligger ikke langt fra Saaler Apostelsteinen. Turistguider fra turistkontoret Südliche Boddenküste tilbyder regelmæssigt guidede ture i månederne maj-september. Her kan De blandt andet se: markhumle, vandmynte, stråblomst, drageurt, vestlig honningbi, bredbladet rørhvede, åkander, brombær, stenhumle, rundbladet soldug, kostlyng, enebær, mammuttræer, klokke-lyng, almindelig skrabestjerne, vandfrosk, kejserkappe, dagpåfugleøje, …
På egen hånd: Glem ikke picnic-kurven!
